Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

forældre

hej børnetelefonen

hvad skal jeg gøre når ens mor ikke tror på en og jeg føler min papfar ikke kan lide mig

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Tak for dit fine brev.

Det er ikke rart at din mor ikke tror på dig og du føler at din papafar ikke kan lide dig. Men det du føler er jo sådan du har det. Det må føles frustrerende. Hvor er det godt du har skrevet herind og delt det med nogen. Det er nemlig det første skridt til at få det bedre.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig.

Nogle børn og unge skriver, at de ikke føler sig tilpas i hjemmet med deres papfar.  Er det mon også sådan du har det ?

Når man ikke har det så godt derhjemme er det vigtigt, at man har nogle at tale med, som vil lytte. Det kan derfor være godt at tale med en veninde om det, som kan støtte en i hverdagen, hvis man går og bliver ked af det.

Men det er også rigtig vigtig, at man har nogle voksne man kan tale med. Og som kan hjælpe en til at få det bedre.

Du kunne måske prøve at tale med en voksen i familien eller en lærer? Mon du ville have mod på det?

Jeg tænker også, at du måske kunne skrive et brev, eller en besked til din mor. Du kunne fortæller hende, hvordan du har det. Hvad det er du føler. Også når hun ikke tror på dig.

Du har allerede vist stor mod ved at tale med hende, så måske du ville syntes det var okay?

Forældre er også usikre og kan have svært ved at vide, hvad den unge går og tænker. Men under alle omstændigheder er det er vigtigt, og din mor skal gøre noget ved.

I et brev står det hele, og så er det svært ikke at tage det alvorligt. Du kunne måske give hende nogle eksempler på, hvad der er sket og, hvordan det er at være dig.

Det kunne være, at du kunne skrive, at du ikke syntes det er rart at bo hjemme mere, da du ikke føler din papfar kan lide dig? Er det mon sådan du har det?

Hvis du syntes det er svært at skrive sådan et brev, kan jeg godt forstå det.

Så kunne du måske vise din mor dit brev og mit svar. Så ville hun måske bedre forstå, hvor meget det betyder for dig.

Hvis din mor vil tale med os om, hvordan hun kan hjælpe dig, kan hun ringe på vores ForældreTelefon 35 55 55 57

Du er velkommen til at ringe eller smse på 116111, hvis du har brug for at tale med en voksen der lytter.

Det er gratis at ringe og du er helt anonym – ingen kan se dit nummer, så du kan være helt tryg.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat