Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forældre

Hej BB
Jeg er en dreng på 13 som lige har haft et kæmpe skænderi med mine forældre fordi jeg synes de er dybt urimelige. Jeg vil gerne have lov til at være oppe til klokken 2300 fordi jeg nu er stor, men de siger at børn på min alder skal sove 9 timer hver nat, forbi min krob bruger meget energi på at blive stor.

Det betyder jeg skal i seng allerede kl 21.30, og det synes jeg er for dårligt. Jeg ved godt de voksne bestemmer, men jeg tror nærmest aldrig de selv har været børn. På den her måde kan jeg nogne dage næsten ikke nå at være sammen med legekammeraterne og også nå at lave mine lektier -:(

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13
Tak for dit brev, jeg kan godt forstå, du gerne vil have lov til at være længere oppe om aftenen i takt med, at du er blevet ældre. Der er heller ikke noget at sige til, at du gerne vil have tid til også at være sammen med vennerne, så det hele ikke går op i lektier... Hvor ville det være bare skønt, hvis der var 26 timer i døgnet, så man lige havde et par timer mere til rådighed hver dag...

Men sådan er det jo ikke og dine forældre har også en pointe i, at det er rigtig vigtigt, man får sin nattesøvn... Dels har kroppen brug for hvile, for at kunne vokse, dels har hjerne brug for hvile for at være parart til at lære. Så det er lidt af en balancegang, at få det hele til at gå op.

Jeg ved ikke om det er muligt for dig at få dine forældre til at skifte holdning, men måske kunne du snakke med dem om de her ting en dag, hvor I ikke lige har været oppe at skændes over det? Evt. kunne du foreslå dem, at du forsøgsvis får lov at skubbe sengetiden ½ time, og så kan I evaluere, om det ser ud til at fungere..?

Hvis det ikke er muligt, så kunne dine forældre måske hjælpe dig med at få planlagt din uge, så du på forhånd ved, hvornår du har sat tid af til lektier, og hvornår du har sat tid af til venner. Der er en del, som har glæde af at lave ugeplaner, som hjælper med at give overblik og udnytte tiden...

Hvis du synes, det er svært at få en ordentlig snak med dine forældre, så vis dem evt. dit brev til BørneBrevkassen og svaret herfra. Det vil jeg tro, kunne være udgangspunkt for at I kommer til at forstå hinanden lidt bedre - også selvom I måske ikke finder en løsning som begge parter synes er perfekt...

Jeg gætter på, at dine forældre godt kan huske, at de har været børn engang, og at de sikkert også har haft ting, som de var sure på deres forældre over... Men tit er det sådan, at forældre gerne vil have, at deres børn bliver endnu mere fornuftige end de selv var, så det er ikke sikkert at deres minder ændrer på deres holdninger...

Jeg håber, I finder en løsning, som er til at holde ud for dig, og som dine forældre også kan leve med.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat