Kære Pige på 13 år. Tak for dit brev, hvor du meget fint får forklaret, hvad det er, der er sket. Jeg kan forstå, at du har haft et sammenstød med din tidligere ”kæreste”, hvor I begge to har opført jer lidt ”dumt” og uheldigt. I dit brev kan jeg høre, at du er rigtig nervøs for, hvad der vil ske, når dine forældre hører om regningen for mobilen. Det er selvfølgelig aldrig i orden at skubbe eller sparke, men når der er mange følelser i klemme (som der oftest kan være, når det drejer sig om to, der tidligere har været kærester), er det måske lidt lettere at forstå, hvorfor cap-episoden udviklede sig og endte, som den gjorde. Måske har I stadig nogle følelser for hinanden, som I har brug for at få talt ud om, så der ikke sker noget lignende en anden gang? Du skriver ikke rigtig, hvad der er årsagen til, at I slog op, så jeg gætter bare på, at det måske var nogle gamle følelser, der var på spil, da I begge to reagerede lidt voldsomt over for hinanden. Er det mon rigtigt? Jeg er rigtig ked af at læse, at episoden resulterede i, at din gamle ”kæreste” fik smadret sin mobil. Indimellem sker der desværre nogle materielle skader/uheld, selvom det ikke var det, der var meningen. Det lyder altså ikke som om, at det var med vilje. Men derimod et rigtig ærgerligt uheld. Det er lidt svært at vurdere, hvorvidt det er dig, der skal erstatte mobilen ud fra de oplysninger, som du giver mig. Der var jo ikke tale om direkte hærværk, men en dum ”gensidig slåskamp”, der endte med en ødelagt mobil. Men eftersom din lærer har været indblandet, går jeg ud af, at hun/han ved, hvem der er den forsikringsansvarlige?! Mon det er rigtigt?Under alle omstændigheder kan jeg forstå, at du er blevet gjort ansvarlig – og der er selvfølgelig ingen 13-årige, der bare lige selv har råd til at dække de udgifter. Jeg ved ikke, om det måske kunne være en mulighed at fortælle din lærer, de ting, som du har fortalt mig så godt i dit brev? Måske kan din lærer hjælpe med at få det fortalt til dine forældre på en ordentlig måde, så de forstår, at det var en ærgerligt uheld? Hvis du har mod på det, kunne du evt. vise din lærer dit brev hertil, så hun/han ved, hvor svært det er for dig og de ting der kan ske med dig derhjemme. Jeg kan i hvert fald sagtens mærke, at du er rigtig bange for at sige det til dine forældre. Det kan også være, at du kender en anden voksen, fx en pædagog fra klubben eller en venindes forældre, der kunne hjælpe dig med at forklare dine forældre, hvad der er sket? Måske vil dine forældre blive mindre sure, hvis der er en anden voksen til stede, når de får det at vide? Du skriver i dit brev, at du er bange for, at du vil få tæsk. At det faktisk tit er noget, du får. I den forbindelse har jeg brug for at fortælle dig (selvom du måske godt ved det), at det ikke er lovligt at slå sine børn i Danmark. Det skal stoppes, og det vil være godt, at dine forældre fik hjælp til at stoppe det, med det sammen. Som barn/ung kan det være enormt svært, fordi man på den ene side gerne vil ”beskytte” sine forældre, men på den anden side er der hellere ingen, der kan holde til at få tæsk eller være bange for, at man får det. At få tæsk, er at blive udsat for vold, og det kan være medvirkende til at dine reaktioner overfor andre også bliver voldsomme. Det er ikke rart for dig, og det vil være så godt, at du får hjælp og støtte til, at det stopper hjemme hos dig. Derfor håber jeg, at du vil overveje at fortælle nogle, der er i din omgangskreds, hvordan du har det derhjemme, så du kan få den hjælp, du fortjener. Hvis en lærer eller en anden voksen, som kender dig, får det at vide, skal de fortælle det til kommunen – og så er det kommunen, der skal hjælpe jer og sikre, at dine forældre behandler dig ordentlig. Det kan være familierådgivning eller andre ting, som kommunen mener vil være en hjælp. Hvis du har lyst, kan du besøge vores hjemmeside på http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Vold.aspx og læse mere om, hvordan du kan få hjælp.
Hvis du endnu ikke er helt klar til at fortælle nogle, som du kender, hvordan det er hos dig, er du mere end velkommen til at skrive eller ringe igen til BørneTelefonen på 116111. Jeg håber, at du har mod på at tale med din lærer eller vise brevet hertil og måske mit svar, så du ikke går med bekymringer alene og din lærer kan forstå, hvad der er af bekymringer som fylder hos dig.
De bedste tanker til dig
Fra BørneTelefonen.
