Brev

føler mor hader mig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 

Kære du

Tak for dit brev. Det må være svært hele tiden at føle, at din mor vil bestemme det hele. Det kan jeg godt forstå, at du er træt af. Det er ikke rart at føle, at andre bestemmer over ens liv, og det er heller ikke ligefrem med til at fremme et godt selvværd, hvis man ikke bliver set og hørt som det menneske, man er og de ting man ønsker. 

Jeg kan jo desværre ikke spørge dig om det, men jeg tænker på, hvorfor din mor mon har behov for at kontrollere dig så meget? Hvad er det fx  hun har imod det tøj, du selv ville vælge, og hvad har hun imod de venner, du selv ville vælge at gå med? Har du mon spurgt hende om det? Du skriver, at du har prøvet at snakke med hende, og det er rigtig godt. Måske du også har spurgt hende om de ting, men ellers var det måske en mulighed at være lidt nysgerrig på, hvorfor hun har så meget imod det, du selv ville vælge eller hvorfor det hun vælger er 'bedre' en dine forslag? Måske I kan finde ud at et kompromis, altså at hun bestemmer lidt, og du bestemmer lidt. Kunne det mon være en mulighed?

Jeg tænker også på, om du mon har brug for, at en voksen hjælper dig med at snakke med din mor om, hvordan du har det?  Er der mon en voksen, som du har tillid til, og som du kunne fortælle om, hvordan du har det? Måske er det muligt med din far, at du snakker med ham alene. Det kunne måske være en moster, en lærer, en venindes mor, en nabo eller en helt anden? Hvad tænker du mon om det?

Har du mon også snakket med dine veninder om, hvad de må og ikke må, og hvordan de måske har det anderledes end dig i forhold til deres forældre? Måske de har oplevet lidt af det samme som dig, og måske de kunne have nogle gode råd til, hvad du kan gøre?

Jeg tænker også, at det måske kan være svært for din mor, at du nu er blevet teenager og gerne vil gå med make up osv, og ikke længere helt er hendes lille pige. Det kan være rigtig svært for nogle forældre, når deres børn går fra at være barn til at blive teenager, får andre interesser, gerne vil gå i noget andet tøj osv. Derfor skal de ikke bestemme alt over deres børn, men det kan måske være en af forklaringerne på, hvorfor din mor gør, som hun gør. Måske hun bløder lidt op, når du bliver lidt ældre, og hun har vænnet sig lidt mere til, at du er blevet teenager. Ellers er det måske også noget du kan nævne, at du jo er på vej fra barn til ung og med selvstændige tanker, meninger og holdninger...måske en snak med dine forældre eller et brev til dem om det, vil det være en idé hos jer?

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du kan jo eventuelt vise din mor, eller en anden voksen, dit brev og mit svar, hvis det kunne gøre det lettere at snakke om?

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du og din mor finder ud af det.

De bedste hilsner fra Børnetelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat