Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler min mor ser min far som en skurk

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år.

Det var godt du skrev, for jeg kan læse hvor meget tankerne om dine forældre fylder hos dig. Jeg kan sagtens forstå, du har brug for at dele det. Det lyder ikke som en rar situation at stå i og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe.

Jeg har talt med mange unge, der føler sig fanget mellem deres forældre og føler de skal agere mellemmand. Det kan være enormt stressende og ubehageligt. Mange føler, at de som børn skal forsøge at beskytte deres forældre. Er det mon sådan du har det?

Det er så stærkt, at du har haft modet til at skrive herind og til allerede at forsøge at tale med din mor. Det mod er en styrke, der vil hjælpe dig. Både nu og i fremtiden.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at det er vigtigt for dig at beskytte dem du holder af. I det her tilfælde, din far. Det er et virkelig godt karaktertræk, selvom det aldrig skal være et barns ansvar at beskytte sine forældre.

Det skal ikke være op til dig at løse dine forældres problemer. Dog kommer jeg til at tænke på om du alligevel kunne forestille dig at tale med din mor igen. Ikke for at overbevise hende om, at din far har det bedre, men for at forklare hende om dine tanker og følelser. Hvad tænker du om det?

Grunden til jeg skriver sådan er, at jeg forestiller mig, at det må være rigtig hårdt at lægge øre til din mors negative tanker om din far. På den måde, kan du måske få forklaret din mor, hvor ubehageligt du synes det er. Giver det mening?

Sådan en samtale kan være svær at åbne op. Måske du kunne vise brevet her og mit svar til din mor? Eller simpelthen skrive et nyt brev til hende?

Du har allerede forsøgt at tale med din mor uden I helt kom i mål. Hvis du føler, at du har brug for at tale med en anden voksen end en af dine forældre, tilbyder Tuba gratis og anonym rådgivning til børn og unge, hvis forældre har (eller har haft) et alkoholproblem.

Jeg tror, at du hos dem vil kunne få forslag til, hvordan du tackler samtalen med din mor – om din fars misbrug. Du kan kontakte dem her:TUBA

Du har allerede udvist mod og taget det første skridt ved at forsøge at tale med din mor og ved at skrive herind til BørneTelefonen. Det mod kan du bruge, hvis du vælger at vise vores samtale til din mor eller kontakte Børnenes Skilsmissetelefon. På den måde kan du måske for fremtiden få din mor til at tale mindre negativt om din far.

Jeg håber du kan bruge mine råd.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat