Kære 10-årige pige,
Tak for dit brev. Hvor er det godt du skriver til BørneTelefonen for at bede om hjælp. På den måde har du gjort dig synlig. Jeg vil gerne give dig nogle forskellige ideer, som jeg håber, du måske kan bruge.
At føle sig usynlig er en meget ubehagelig følelse. Jeg tænker, at du er et godt skridt på vejen til, at følelsen kan komme til at fylde mindre. Du gør jo noget, når du skriver brevet, og det er super fint.
Når man mærker følelsen af at være usynlig, kan man få den tanke, at det kun har noget med en selv at gøre. Sådan behøver det ikke at være.
Jeg kan også læse, at du samtidig gerne vil passe på dine forældre, og ikke vil have de ryger. Jeg får sådan lyst til at fortælle dig, at jeg synes, at dine forældre er heldige at have en datter som dig. Det får mig til at tænke, at du er meget omsorgsfuld.
Jeg tænker det kunne være en god ide, at få talt med dine forældre om nogle af disse tanker og følelser, som du beskriver her. Dårlige tanker som fx. at være usynlig for sine forældre har det med at vokse indeni i ens hoved, hvis man ikke får delt dem med andre.
Jeg forstår samtidig godt, det kan være svært at fået taget hul på sådan en snak. Især når du føler de ikke har tid til dig. Kunne være en mulighed at vise dem dette brev og mit svar?
Det er også vigtigt at fortælle dig, at dine forældre skal passe godt på dig. Det betyder at, at de skal sørge for at du har det godt og er tryg derhjemme. Dine forældre må fx. ikke hive i dine arme så det gør ondt. Hvis du føler dine forældre har svært ved at passe godt på dig, så har du ret til at få hjælp.
Hvis det føles for svært at tale med dine forældre, kunne du måske tale med en lærer i skolen, som du har tillid til? Du kunne sige noget i retning af: “Jeg føler mine forældre glemmer mig og jeg føler mig helt usynlig derhjemme” eller “Min far hover mig nogle gange i mine arme, så det gør ondt”. Hvordan mon du tænker om det?
Det kan også være du har en god ven eller veninde, som du kunne fortælle det til. Så kunne han eller hun tale med sine forældre, og bede dem hjælpe med at tale med din lærer eller dine forældre. Jeg ved jo slet ikke om det kunne være en mulighed. Men du kunne måske også tænke over det?
Til sidst vil jeg sige til at, at du er meget velkommen til at skrive igen eller ringe på 116111, hvis du har brug for mere hjælp.
Jeg håber, at du får talt med din familie, så du igen kan føle dig tryg og glad derhjemme.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
