Føler mig svigtet af mine forældre
Brevet er anonymiseret
Hej
Jeg har flere problemer i mit liv, blandt andet lever jeg med nogle dårlige forældre som hele mit liv har skældt mig ud, gjordt mig ked af det og sagt at jeg er anderledes og mærkelig. Specielt min far har – siden jeg har været helt lille – råbt, skældt mig ud og været hånlig over for mig, som altid har resulteret i store skænderier, hvor jeg blev sendt alene ind på mit værelse. Jeg har aldrig følt mig elsket.
Skænderierne starter altid med at min far skal blande sig i mig og min mors samtale, så ender det med at vi råber af hinanden og skælder ud ved aftensmaden.
Ligesom min far har jeg også selv et stort temperament, så vi fungere bare ikke sammen. Begge mine forældre har altid skyldet skylden på mig, og har sagt at hele min familie har det så godt når Jeg ikke er der, og at det altid er mig der er sur og skaber problemer.
På den baggrund sendte de mig som lille til flere forskellige psykologer for at få problemet “fixet”, uden at jeg selv forstod hvorfor jeg var der. Det “hjalp” aldrig, og har ikke været til en psykolog siden 8-9 års alderen. Her de sidste 2 år har jeg rigtig gerne vil gå til psykolog, da jeg er trist, umotiveret og føler mig ligegyldig i livet.
Jeg har også sagt flere gange til mig mor at jeg vil begynde – hver gang har jeg skulle skabe meget mod for at gøre det, da jeg selv føler mig svag når jeg skal sige det til hende. Men ja, det er aldrig sket.
Tror vist det hele her hedder psykisk vold? Jeg har i vært fald altid hadet mig selv, min familie og mit liv. Har dårligt selvværd/selvtillid og har svært ved at dele personlige tanker med andre. Et af mine største ønsker som barn var at min mor vil fraskille sig min far. Tror stadig at mange af mine problemer vil blive løst af det… Min mor kan ikke se hvor dårlig han er for mig og hvor meget skade han har gjordt på mig (psykisk), og hun tager altid hans side i diskussioner osv.
Er ret sikker på den dårlige forældreoplevelse har gjordt at jeg så også har haft problemer socialt. Har altid følt mig ensom og har aldrig haft mange venner.
Lige nu har jeg to veninder, hvor vi skriver til hindanen og ses, og dem har jeg det rigtig godt med. Men var for eksempel på efterskole for nogle år siden, hvor jeg var ensom hele året. Har ikke ses med nogle som helst fra efterskolen siden året var færdigt, og ingen af dem jeg snakkede godt med har selv taget intiativ til at være sammen/spørge hvordan det går.
Har aldrig været i en vennegruppe, og har aldrig været “inde i varmen”. Har kun været til få fester før, da jeg aldrig bliver inviteret, og når jeg spørger pænt om jeg må komme med siger de bare “at der ikke er mere plads” – hvilket jo er løgn, men en undskyldning for at de ikke gider at have mig med. Forstår ikke selv hvorfor ingen vil være venner med mig, fordi jeg ER en sød pige som respekterer alle.
Det var en lille del af hvad der sker, men ja jeg ved simpelt hen ikke hvordan jeg bliver glad, har drømt om at flytte hjemmefra siden jeg var helt lille. Jeg kan bare ikke holde mine forældre ud. Går i gym lige nu, så jeg har vist heller ikke mulighed for at flytte. Ved bare ikke hvad jeg skal gøre for at blive glad, og jeg er bange for at jeg aldrig bliver glad i mit liv, når jeg bliver ældre.
Hilsen X
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.