Føler mig mobbet af papmor
Hej
Jeg skriver ind til brevkassen, da min lillebror og jeg har det dårligt derhjemme. Min far og vores mor blev skilt for 5 år siden, og kort tid efter fandt han sammen med H., og de blev gift. I starten gik det ikke så godt mellem H. min bror og jeg, da vi jo savnede vores mor. H. virkede ikke som om hun gad os, hun ville hellere hendes to egne piger.
Dengang tænkte jeg ikke så meget over situationen, da det tager tid for både den nye kæreste og børnene, at omstille hverdagen, men nu er der gået 5 år og det er ikke blevet bedre. Det er blevet så slemt, at min bror ikke spiser, når vi alle 6 sidder ved spisebordet, da H. plejer at rette på ham, men på en skrap måde. Det er heller ikke fordi vi bliver kede over at blive rettet på, men H. er slet ikke sådan overfor sine egne børn, de må gøre hvad de vil og får næsten aldrig skæld ud.
H. kan også finde på at sige ting, der er rettet mod mig, fx hvis jeg kommer for sent ud af døren, kan hun finde på indirekte, at give mig skylden for at vi kommer for sent. Selvom det er min skyld, så gør det mig som regel ked af det, da jeg jo i forvejen har skyldfølelse.
H’s børn har det også med altid at få deres vilje, og hvis man nu er kommet op og skændes, så er det dem de voksne tror på, selvom de fortæller løgnhistorier. Fx ville H’s ene datter ikke lade min lillebror gå ind af “hendes” dør i bilen (det er den eneste måde at komme om på de bagerste sæder hvor min lillebror og jeg sidder), også fik hun H. til at skælde min lillebror ud, selvom det var hende der var uretfærdig.
Det værste er nok, at jeg har prøvet, at snakke med min far om det, men han siger bare, at det er os der er problemet og han vil ikke høre på hvad jeg har at sige. Min lillebror viser også tegn på psykiske problemer, da han hurtigt græder, er mindre end sin aldersgruppe, ikke spiser særlig meget (altså virkelig minimalt), har problemer i næsten alle fag i skolen og stadig af en alder af 9 tisser regelmæssigt i sengen.
Jeg har prøvet, at sige til min far, at min lillebror burde få noget psykolog hjælp, men det kan han ikke se, da jeg tror han ikke vil indse at han har en “unormal” søn.
Vi kan heller ikke gå til vores mor, da vores far ikke har noget respekt for hende, så hun kan ikke gøre noget, man kan sige det er ham der har magten i deres forhold.
Jeg elsker jo min far meget højt og vil gerne have han er lykkelig, men sådan som forholdene er hjemme hos os lige nu, så har hverken min lillebror eller jeg lyst til at bo der. Jeg flytter jo om et par hjemmefra, men min lillebror skal stadig bo der i mindst 8 år endnu, hvilket gør mig ked af det, da jeg kan se hvor dårligt han har det.
Jeg håber at I kan give mig noget hjælp, da jeg virkelig ikke ved hvad vi skal gøre.
Kærlig hilsen
S.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.