Føler mig ikke velkommen

Hej 15 årige pige

Det første jeg tænkte, da jeg læste dit brev, var ”sikke en modig pige!”. Du forklarer så flot, hvordan du har det. Det kræver meget mod at stå frem på den måde. Samtidig har du lyst til, at der skal ske en forandring. Det ved jeg, kræver styrke. Hold fast i det!

Jeg tror på, at vi mennesker er lidt ligesom balloner. Hver gang vi føler, tænker eller oplever noget, så er det ligesom at puste luft ind i en ballon og så lukke den. Når vi så snakker om, hvordan vi har det, så lader vi noget af luften ud. Og det gør, at man begynder at føle sig bedre tilpas. Det kan føles som om, at den ballon sidder midt i maven. Den kan måske også gøre ondt. Derfor er det vigtigt, at man lukker lidt luft ud af ballonen - f.eks. ved at fortælle hvordan man har det. Måske kan du allerede mærke, at det har hjulpet at skrive brevet her?

Der er mange på din alder, som har problemer med deres forældre på forskellige måder. Men det er vigtigt for mig at sige, at en voksen under ingen omstændigheder må slå, sparke eller gøre fysisk ondt på et barn. Det står i loven, at det er ulovligt.

Det står også i loven, at ens forældre skal sørge for, at man har det godt og trygt. At man får omsorg og trives. Det er det vigtigste, ens forældre skal gøre. Det er også en stor ting. Og nogle gange skal forældre også have hjælp til, hvordan man passer bedst på børnene. Når du fortæller om, hvordan din mor bliver vred, og hvordan hun "kører på dig" mht. udseende og karakterer, så tænker jeg, at hun måske har brug for hjælp til, hvordan hun kan støtte dig på en bedre måde. For jeg tror på, at hun vil dig det bedste. Men måske ved hun ikke hvordan. Og hun ved nok heller ikke, hvad det gør ved dig, sådan som det er nu.

Som jeg nævnte med ballonen, så er det vigtigt, at de følelser, tanker og oplevelser man har inde i sig, bliver fortalt til nogen, der kan lytte og hjælpe. F.eks. en forældre, en lærer, eller et andet voksent familiemedlem. Det er voksne, der bedst kan hjælpe dig i den situation, lige dér hvor du er. Og det er vigtigt, at voksne lytter og handler, når de hører om en, der har det som dig.

Jeg kan se i dit brev, at du har prøvet mange gode ting for at tingene skulle blive bedre. Måske kan nogle flere idéer give dig et kærligt skub på vejen mod at få fortalt det til nogen, der kan hjælpe:

Du skriver, at det påvirker familien, at din mor har det, som hun har det. Mon det er muligt for dig, at få snakket med din far, selvom du nævner, at han ikke gør noget. Han ved måske ikke, hvordan du har det? Det er sådan, at voksne ikke altid oplever det, som man selv oplever. Eller også ved de ikke, hvordan det påvirker en. Derfor er det så vigtigt, at man fortæller dem det.  Du kan f.eks. give dit flotte brev til din far, så han kan læse det. Din far kan hjælpe med at snakke med din mor. Han har også mulighed for at ringe til vores ForældreTelefon. Her kan han snakke med en sød rådgiver, helt anonymt og gratis, om hvordan han kan hjælpe dig. 
 
Det lyder til, at du har et godt forhold til din farmor. Hvor meget mon hun ved? Hun kender din mor på en anden måde og kan måske tale med hende om, hvordan du har det. Det kan indimellem betyde meget, at høre det fra en anden voksen, som bekymrer sig. Din farmor kan også ringe til vores ForældreTelefon, hvis hun har brug for råd til, hvad hun kan gøre.
 
Det kan også være, at du har en lærer, der kan hjælpe med at tage sådan en snak? En del af det du beskriver, har også med skolen at gøre. Så måske vil det være godt, hvis en voksen derfra kom ind over? Nogle gange findes der også en vejleder på skolen, der kan hjælpe? 

Det kan også være, at brevet her har givet dig mod på selv at tage endnu en snak med din mor? Det kan du overveje. Det er vigtigt, at hun er klar på at lytte til dig. Og at I har snakken, når der er ro på og ikke midt i et skænderi.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at der er nogen, der ved, hvordan du har det. Og helst nogen, der kan hjælpe med, at der sker en forandring. Den forandring kan ske på mange måder. Måske ændrer det sig, når I får nogle snakke derhjemme. Det kan også være, at I som familie skal have noget hjælp udefra. Hvis du gerne vil tale mere om det, så vil jeg anbefale dig at ringe eller skrive til BørneTelefonen (på telefon, chat eller sms). Her kan vi tale med dig om, hvordan du får noget hjælp til dig og familien, hvis du har brug for, at der sker noget andet og hvis det er svært, at tale med de andre voksne omkring det. 

Det er sejt, at du kan mærke, at det ikke skal være sådan, som det er nu. Du lyder som en pige, der har en masse gode tanker og drømme om bl.a. efterskole. Jeg håber, at I får noget hjælp, så din mor bliver mere opmærksom på, hvordan hun skal støtte og hjælpe dig.

De kærligste tanker
BørneTelefonen