Føler at jeg ikke passer ind nogen steder – Selvmords tanker
Hej brevkasse.
Jeg er en dreng på 17 år og jeg bor i en plejefamilie. Det startede helt tilbage i 7.Klasse hvor jeg stadig boede hos min biologiske mor (mor og far skilt siden tidlig alder). Jeg magtede ikke at lave lektier og tage i skole, jeg følte at jeg ikke havde lyst til at være sammen med nogen. Det skal siges at min mor er meget striks på hvad skole angår, hun er opvokset i et striks hjem.
Vi havde vores skænderier fordi jeg ikke tog i skole. Det hele endte så med at efter omkring 15 måneders fravær fra skolen, fik min far forældremyndigheden og jeg blev sat i plejefamilien som jeg er i nu.
Nu har jeg boet lidt over 3 år i denne plejefamilie, min far gik bort i sommerferien, det tager selvfølgelig også på mig. Min mor søgte så forældremyndigheden tilbage, men det gjorde min onkel også.
Min onkel fik for nyligt forældremyndigheden. Min mor blev knust og vred. Jeg var selfølgelig til en samtale med statsforvaltningen og jeg talte til hendes fordel. Selvom vi har haft vores skænderier, elsker jeg min mor inderligt og oprindeligt.
Som sagt har jeg haft selvmords tanker siden 7.Klasse, jeg føler ikke jeg passer ind nogle steder og jeg har det dårligt med mig selv. Jeg går i skole hver eneste dag med et falsk smil på, fortæller alle jeg har det godt. Jeg føler ikke nogen skal høre på mine problemer.
Med det sagt, har jeg dog snakket med en masse “kloge hoveder”. Lige fra skole psykologer til socialrådgivere. Lad os bare sige at jeg synes de kan gå ud over en stejl klippe. Jeg åbner mit hjerte og fortæller dem hele molevitten, der sker ikke en skid. Ingen hjælp overhovedet.
Nu ved jeg jo godt at jeg snart fylder 18 og jeg kan vælge at blive selvstændig, eller flytte hjem til min mor. Men det ændrer ikke faktum at jeg stadig ikke tror på jeg kommer til at passe ind nogle steder.
Den største grund til at jeg ikke har taget livet af mig selv endnu, er min familie. Jeg ved at jeg ville forårsage en masse smerte hvis jeg tog livet af mig selv og det gør mig ondt. Jeg bliver ved med at få tankerne og livet jeg lever er noget lort.
Alle meninger og hjælp fra jeres side, sætter jeg pris på.
Tak fordi i læste mit brev.
– Anonym 17-årig dreng
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
