Føler at jeg drukner

Kære pige på 13 år 

Jeg kan godt forstå, at det hele virker svært og uoverskueligt. Når det gør det, så er det naturligt at føle, at man vil væk fra det hele. Og så er det godt, at du skriver ind. For det lyder til, at du og din familie har brug for hjælp. 

Jeg er ked af at høre om din historie. Det lyder som meget for en 13-årig pige at skulle gå rundt med. Det er bestemt ikke okay, at man skal gå og være bange derhjemme. Eller føle at man skal være perfekt hele tiden for at få opmærksomhed. Derfor er det godt og flot, at du nu mærker, at sådan skal det ikke være. Det har du ret i.

Jeg er glad for at høre, at du allerede har talt med din lærer. For det er nemlig vigtigt, at du får talt med nogen, der kan hjælpe dig. Jeg er også glad for at høre, at du har haft talt med din søster. Det er nogle flotte skridt, du allerede har taget for at få det bedre. 

I forhold til det med din mor, så kan det være svært at være alene med tre børn, når jeres far har været væk hele tiden. Men det er ikke okay, at hun lader det gå ud over jer. Og det lyder til, at I stadig har en masse problemer, som I skal have hjælp til at løse. 

Nogle børn kan tænke, at det er deres egen skyld, hvis forældrene bliver vrede og kalder dem for grimme ting. Nogle har endda fået at vide, at det er deres skyld. Eller måske tænker de selv sådan, for at have en forklaring på, hvad der sker. Uanset hvad er det aldrig børnenes skyld. Det er de voksnes ansvar, at børn vokser op med omsorg og tryghed. Og hvis det er svært, så er det vigtigt at få hjælp.

Det lyder netop som om, at du og dine forældre skal have noget hjælp til at forstå hinandens behov og grænser. Hvordan man behandler hinanden, og hvad man ikke gør, eller siger. Det er ikke dit ansvar at løse situationen, men dine forældres. Alligevel kan det nogle gange være sådan, at børnene skal være dem, der beder om hjælpen. Ligesom du gør nu.

Jeg tænker på, om det er muligt, at du får talt med din lærer igen. Måske føles det svært. Men hvis der ikke helt kom det ud af det, som du håbede på sidst, så er det vigtigt, at du prøver igen. Måske du kan tale med din søster om, om hun også har lyst til at tale med din eller sin egen lærer, så I er flere om det. Jeres lærer har pligt til at fortælle det videre til nogen, der har mulighed for at hjælpe jer som familie. Det kan også være, at der er en anden lærer, din træner eller et familiemedlem, som du har lyst til at tale med omkring det her. 

Det er vigtigt, at jeres forældre får at vide, hvordan I har det. Men det kan være svært at sige alene. Derfor er det godt, hvis du har en voksen, som du er tryg ved, der kan hjælpe dig med at tale med dem. 

Du og/eller din søster har også mulighed for, at kontakte den anonyme og gratis rådgivning i netop jeres kommune. Dér kan I tage hen og vende tingene med en rådgiver, som kan hjælpe og guide jer til, hvordan I får hjælp. Du kan læse mere om kommunens rådgivning her: https://www.bornetelefonen.dk/henvisning/anonym-rådgivning-kommune

Det er også en mulighed, at I kan tale med en voksen bisidder fra BørneTelefonen. Det er en professionel, der hjælper med at tage kontakt til kommunen. Bisidderen hjælper jer med, at få sagt det I gerne vil sige. Og sørger for at I bliver hørt og at jeres rettigheder bliver overhold. Du kan læse mere om bisidderne her: https://www.bornetelefonen.dk/bisidder-børnetelefonen

Jeg ved, at det er rigtig svært. Det kan være noget, der kommer til at tage noget tid at få sagt, og som skal tages over nogle skridt af gangen. Ét skridt var f.eks. at skrive herind. Det er flot gået! Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 116 111 og tale med en af vores rådgivere omkring det. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen