Flytte hjemmefra som 17-årig

Kære pige på 17 år.

Hvor er jeg glad for at du har fundet modet til at skrive til os! Det lyder som en rigtig skidt situation du er i, og jeg kan godt forstå, hvis det hele føles som lidt for meget lige nu.

Den måde du beskriver dit forhold til dine forældre lyder ikke spor rart. Du fortæller, at du er blevet krænket af en dreng, og at du har fortalt din mor om det, men at hun sagde det var din egen skyld. Jeg vil gerne understrege at det ALDRIG er ens egen skyld at blive udsat for den slags!

Du skriver også, at du gerne vil flytte hjemmefra, og det fortæller mig, at du har det rigtig svært derhjemme. Du fortæller, at din far bliver sur, og sagde blandt andet, at du syntes de var lorte forældre, og at du hader dem. Jeg kan godt forstå, hvis du ikke brød dig om, at han talte sådan til dig.

Du skriver også at du er ved at få selvmordstanker, dette tænker jeg måske kommer af, at du føler så meget modgang lige nu. Du skriver, at du er begyndt at få mange kærester og lyver, så du ikke skal være hjemme. Jeg forstår godt, hvis alt det giver dig en følelse af, at du er ved at bryde mentalt sammen. Men det er bestemt heller ikke noget du skal gå med selv.

Når man er barn og ung er det vigtigt, at man har voksne omkring sig, der lytter og passer på én. Derfor forstår jeg også godt, hvis det kan føles håbløst, når de ikke lytter til dig eller støtter dig i, at du oplever grænseoverskridende ting. Jeg kan læse af dit brev, at du har kæmpet længe for, at I skulle få et godt forhold. Det er tydeligt, at du har prøvet at fortælle dem om dine følelser og er blevet ved med at tro på, at I sammen kunne ændre det.

På mig lyder det som om, at du har brug for hjælp til at tale med dine forældre. Det lyder som om, at I er gået lidt i hårdknude og derfor kan have brug for, at nogle andre hjælper jer. Jeg tænker på om du mon har en voksen, som du kan føle dig tryg ved at snakke med? Måske der er en psykolog på dit gymnasie, som du kan tale med, mon du kunne finde modet til det?

Du har allerede vist mig at du er enormt modig, og tør række ud efter hjælp. Derfor håber jeg også, at det giver dig mod, at jeg fortæller dig, at jeg godt kan forstå dig.  Måske mit svar endda kan give dig mod til at række ud igen?

På BørneTelefonen taler vi med dagligt med andre, der ligesom dig står i situationer, der er svære at løse selv. Det kan være de oplevelser du har med dine forælde, overgreb, selvmordstanker eller angsten for ikke at være god nok. Vi hører tit, at unge har kæmpet længe for at blive forstået og hjulpet, men stadig ikke oplever at der er nogen omkring dem, der lytter. Hvis man har det sådan er det vigtigt at vide, at man altid kan få en bisidder.

Måske du har hørt om det før? Det er en voksen fra BørneTelefonen, som kan hjælpe dig med at få hjælp til din familie. En bisidder kender meget til børns rettigheder og kan derfor også fortælle dig om de rettigheder, du har. De kan også hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen, hvis du gerne vil undersøge muligheden for at flytte hjemmefra eller bare ønsker hjælp til at snakke med dine forældre. Nogle gange er det lettere, hvis der er andre til stede.

Du kan se denne video om Therese, der fik hjælp fra en bisidder. Du kan også læse mere her: Bisidder fra BørneTelefonen. Måske det vil give dig en bedre idé af, hvad en bisidder kan hjælpe dig med.

Hvis du føler dig klar til at få en bisidder, kan du ringe til direkte Bisidningen på tlf. 35555559 og taste 2 for Bisidning. Du er anonym når du ringer, men hvis du ønsker at mødes med bisidderen vil det være nødvendigt at du fortæller, hvem du er. Bisidderen kan fortælle dig meget mere om, hvad det vil sige at bryde anonymitet.

Du kan også ringe direkte og anonymt til rådgivningen på din kommune. Der kan de hjælpe dig med hvilke muligheder der er for at flytte hjemmefra. Du finder nummeret på din kommunes hjemmeside.

Jeg håber at du kan bruge nogle af mine råd. Jeg vil til slut lige sige, at du naturligvis er velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for flere eller andre råd!

Med venlig hilsen

BørneTelefonen.