Kære S.
Det virker til, du har tænkt tingene igennem, og at du godt ved, hvad du vil. Jeg vil prøve at give dig nogle råd til, hvad jeg tænker, kunne være en god løsning.
Det første jeg tænker over er, om din mor ved, hvordan du har det? Grunden til jeg spørger er, at det faktisk oftest hjælper bare en smule på situationen at snakke med ens nærmeste om, hvordan man føler. Jeg ved ikke om det hos jer kunne gøre jeres forhold lidt mere tåleligt. Det er bedre, at I finder ud af det sammen på bedst mulige måde, uanset om du bliver boende eller flytter. Jeg ved, at det er langt lettere at flytte hjemmefra som 15årig, hvis ens forældre er enige i beslutningen. Derfor vil det være godt at tage en snak med din mor omkring hvordan du har det - måske kan din far støtte dig her? Hvis du føler, det kan være svært at forklare, kan det måske være en idé at vise hende dit brev her til BørneTelefonen samt mit svar.
I alle kommuner er der en gratis og anonym rådgivning til børn og unge. Det kan være en mulighed for dig. Her kan rådgiveren fortælle dig om de praktiske ting i at flytte hjemmefra, når man er under 18 år og om, hvordan du kommer lettest videre og give dig et overblik over alt det økonomiske, som du også spørger til.
Hvis du går ind på din kommunes hjemmeside, vil du kunne finde info om gratis anonym rådgivning til børn og unge, og ellers kan du altid ringe til kommunens hovednummer og spørge efter det.
Den mest oplagte løsning, tænker jeg, ville være en ungdomsbolig, som man kan komme på venteliste til. Her tages der højde for både din uddannelsesmæssige, dine økonomiske og dine sociale forhold.
Det kan også være en rigtig god idé at tage din mor og eller far med til den anonyme rådgivning i din kommune.
Hvis du har lyst til at snakke mere om din situation, er du også altid velkommen til at ringe her til BørneTelefonen på tlf. 116111 - måske har du overvejet om en bisidder fra BørneTelefonen er noget du har brug for?
Jeg ønsker dig alt det bedste.
BørneTelefonen