Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

flytte, bo eller blive VIGTIGT

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Hvor er det bare godt du skriver, for sådan nogle svære spørgsmål, skal du ikke gå og tumle med alene. Som jeg forstår det- har din far sagt til dig at du efter sommerferien ikke længere kan bo hos ham- og det lyder heller ikke som om, du kan flytte over til din mor, når hun kan finde på at være voldelig... Det lyder som om, du har en fantastisk farmor, som måske kan hjælpe dig og som du måske også kan bo hos. 

Ud fra dit brev ved jeg ikke, hvad der er sket siden din far har besluttet, at du skal flytte ud efter sommerferien? Men jeg tror ikke, det en god idé at forsøge at blive boende hos din far, hvis det kun handler om, at det er det nemmeste i forhold til at forklare vennerne om din situation… Hvis det ikke er rart for dig at være hos din far, eller hvis dig og din far ikke kan få jeres liv til at fungere sammen, så er det måske en bedre løsning for at bo hos din farmor eller et andet sted…? (Umiddelbart tror jeg ikke, du vil blive drillet, hvis du bor hos din farmor, men det kan jeg selvfølgelig ikke vide med sikkerhed...) Men hvor du skal bo- hvis ikke du skal bo hos din far- er ikke noget, du sådan helt selv kan (eller skal) bestemme. Hvis det er sådan, at dine forældre ikke kan sørge for at give dig et trygt og godt hjem at vokse op i, så er det faktisk sådan, at kommunen skal hjælpe dig. Kommunen har nemlig pligt til at hjælpe børn og unge under 18 år, hvis deres forældre ikke kan tage sig af dem.

Det kan være, at kommunen gerne vil lade dig bo hos din farmor, hvis du selv ønsker det. - Det sker somme tider og det kaldes netværkspleje. Det lyder som om, din farmor er en rar dame, så måske kan hun hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal ske..?

Her hos Børns Vilkår har vi et bisidderkorps, som også vil kunne hjælpe og støtte dig i kontakten til kommunen. En bisidder fra Børns Vilkår har forstand på børns rettigheder og er vant til at hjælpe børn og unge, der har det svært derhjemme. Du kan læse mere om muligheden for at få en bisidder her>>.

Jeg tror også, det kunne være en god idé for dig, at snakke videre med en anonym rådgiver på BørneTelefonen. Har du mon mod på det? De vil i hvert fald også kunne hjælpe dig videre i kontakten med Bisidderkorpset, hvis du gerne vil have det. Rådgiverne sidder ved telefonerne alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17 på tlf. nr. 116 111.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat