Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fik min mor til at græde

Jeg fik idag min mor til at græde.

Jeg har nok også gjort det før, men det her var første gang hun græd foran mig. Jeg har angst og jeg tror min mor synes det er hendes egen skyld, selvom det ikke er.

Det startede med at hun kom hen til min skole for at hente mig, fordi jeg skulle til lægen. Hvilket jeg ikke vidste noget om. Men problemet var at hun kom en i klassen foran alle de andre og hentede mig, hvilket gjorde mig rigtig nervøs fordi jeg tænker ofte over hvad folk tænker om mig som de fleste nok gør på min alder.

Da vi så kom ud i bilen blev jeg sur på hende fordi jeg syntes hun skulle have sagt det til mig. Hun undskyldte men jeg blev ved med at brokke mig. Da vi så nåede hen til lægen havde hun fået nok af mig hvilket jeg godt forstår. Hun blev virkelig sur og gik ind og aflyste tiden. Jeg hader at gøre min mor sur, fordi jeg føler mig som verdens værste datter.

Jeg fik et ret slemt angst anfald på vej hjem i bilen. Men hun sagde bare jeg skulle slappe af og lade vær med at være så ynkelig og hysterisk.

Mig og min mor er meget anderledes. Jeg er meget følsom og det er min mor ikke. Så jeg tror hun har svært ved at forstå eller vide hvad hun skal gøre i sådan en situation.

Vi kommer så hjem og jeg har det stadig dårligt. Hun begynder så at græde, fordi hun følte det var hende der gjorde så jeg fik et anfald. Men problemet er bare at det var det på en måde, men jeg ved at hun allerede føler sig som en dårlig mor, så jeg tør ikke sige til hende at hun måske burde lære hvordan man snakker til en person der har angst uden at hun føler sig som en virkelig dårlig mor.

Og det var heller ikke den eneste gang sådan noget var sket. Så hvad skal jeg sige til hende?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tusind tak for dit meget fine brev. Det er simpelthen så godt, at du har skrevet og bedt om hjælp. Og virkelig stærkt at du har mod og indsigt til at dele svære så følelser med os herinde. Det lyder som om, det har påvirket dig rigtig meget, at din mor græd foran dig.

Jeg tror der er mange unge, som kan genkende det du beskriver. Også nogen der ikke har angst. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan sige til din mor. Jeg har også lyst til at fortælle dig, hvad jeg tænker, om det du skriver. Det håber jeg er i orden for dig.

Du fortæller, at du hader at gøre din mor sur, fordi det får dig til at føle dig som verdens værste datter. Og du skriver, at du ikke tør sige til hende, at hun måske burde lære hvordan man taler til en person, der har angst, fordi du ved, at hun allerede føler sig som en dårlig mor i forvejen.

Allerførst vil jeg sige til dig, at jeg virkelig godt kan forstå, hvis du synes det er svært. Og jeg kan også sagtens forstå, at du ikke kan lide at gøre din mor ked af det. Det er ikke spor nemt at navigere i følelsesmæssige situationer, slet ikke samtidig med at du har angst, og din mor og dig er så forskellige.

Men der er nogle ting, jeg får lyst til at sige til dig, når jeg læser dit brev. Jeg synes nemlig, det virker som om du allerede er meget god til at se, hvad der sker mellem jer, og måske kan mine betragtninger hjælpe dig videre i din egen tankerække.

Du skriver, at du tror, din mor synes, det er hendes skyld, at du har angst. Som jeg læser dit brev, så kunne det lyder som, at om nogle af de ting hun gør og siger, godt kan give dig angstanfald.

Jeg forstår det også sådan, at hun måske er klar over det, og derfor begynder at græde. Har du tænkt på, at det måske er fordi, hun får hun dårlig samvittighed?

Som jeg ser det, kommer hun også til at give dig dårlig samvittighed, når hun selv græder. Jeg forstår SÅ godt, at du bliver ramt af det. Men det er ikke helt fair. Jeg tror ikke det er med vilje, og din mor er sikkert slet ikke klar over, at det sker. Men det kan være en måde, hun og I er vant til at reagere på. Det tænker jeg, fordi du skriver, at det er noget, som er sket før.

Jeg tror det er helt rigtig set af dig, at din mor har brug for at lære, hvordan hun skal tale til dig og være sammen med dig, ikke alene fordi du har angst, men også bare fordi det er er vigtigt, at du vokser op uden at føle skyld over, at være den du er.

For det er faktisk hendes opgave at forstå, og virkelig SE dig, sådan så du kan have det så godt som muligt. Det er hende, der skal tage ansvaret for stemningen mellem jer, og det kan ALDRIG blive din skyld at hun græder.

Nogle gange græder voksne, fordi de får lidt ondt af sig selv. Måske fordi de godt kan se, at de ikke altid kan finde ud af at være forældre. Og de er ikke klar over, at de dermed giver skylden videre. For som jeg læser det du skriver, så kommer du til at påtage dig skylden for, at din mor ikke huskede at sige til dig, at I skulle til lægen.

Selvom hun siger undskyld, så er alt jo ikke godt igen, og jeg kan sagtens forstå, at du blev ved med at brokke dig. At hun får nok af dig og reagerer ved at blive virkelig sur og aflyse lægen, virker ikke rimeligt. Det behøver du slet ikke forstå.

Hun skal kunne sige undskyld og udholde din berettigede vrede, og at det selvfølgelig ikke går væk lige med det samme.

Det må have været ubehageligt for dig, at du ikke kunne få lov til at have de følelser, du helt naturligt har, og bliver nervøs som andre på din alder. Især når du ikke var forberedt og din mor samtidig siger, at du bare skulle slappe af og lade være med at være så ynkelig og hysterisk.

Så ja – jeg tænker at det er hendes væremåde, der giver dig et angstanfald. Din måde at beskrive det hele på, giver mig indtryk af, at du er meget opmærksom på din mors følelser, og det er en rigtig fin ting. Men det må ikke gå ud over dig.

Måske kan du sige til hende: “Der er noget jeg har tænkt over, og som jeg har rigtig svært ved at sige til dig, fordi jeg er bange for at gøre dig ked af det. Men jeg håber, du vil gøre dig umage for at forstå, hvad jeg mener”.

Så er din mor forberedt på, at nu kommer der noget, som kræver hendes fulde opmærksomhed og at hun virkelig skal gøre sit yderste, for at være der for dig.

Så kan du sige: “Det er svært for mig at have angst, men det ville hjælpe mig, hvis vi kunne finde en måde at være sammen og tale sammen på, som kunne støtte mig. Jeg synes ikke det var rart den anden dag, hvor du græd og jeg ville være glad for, hvis du var med på at lære noget om, hvordan det er at have angst”.

Du kan fortælle hende, at du har skrevet ind til BørneTelefonen og nævne, at der findes noget som hedder ForældreTelefonen, hvor hun kan få gratis anonym børnefaglig rådgivning i, hvordan hun bedst hjælper dig.

Så har du sagt noget om, hvad det gjorde ved dig, og hvordan du gerne vil have hendes hjælp. På den måde tror jeg, hun får en retning på, hvad hun kan gøre, uden at føle sig som en dårlig mor. Hvad mon du tænker om det?

Du skal samtidig vide, at du har ret til tryghed, omsorg og at blive behandlet med respekt. Det betyder, at dine forældre skal passe godt på dig og sørge for, at du er tryg derhjemme. Det lyder som om din mor har lidt svært ved det, og derfor har I ret til at få hjælp.

Så hvis det ikke hjælper at tale med hende, kan du selv ringe anonymt til børne-ungerådgivningen i den kommune du bor i, forklare din situation og høre hvordan du kan få hjælp. Hvis du har svært ved at finde det rigtige nummer, kan du ringe til BørneTelefonen på 116111, så hjælper vi dig.

Hvis det ender med, at du skal til møde hos kommunen, har du ret til at få en bisidder med. En bisidder er en slags tryghedperson for dig, som støtter dig før under og efter mødet og hjælper dig med at få sagt alt det, du har brug for.

Hvis du vil, kan du få en Bisidder fra Børns Vilkår og du behøver ikke fortælle din mor, at du taler med en bisidder. Du kan også se denne lille film om det Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår

Du har allerede vist, at du har mod og styrke til at bede om hjælp, når du har brug for det. Og at du dermed står ved, at det der sker, ikke er rart for dig. Samtidig evner du at sætte dig i andre menneskers sted. Det er virkelig flot. Jeg håber, at du vil bruge disse betydelige evner, når du taler med din mor og at det vil hjælpe dig til at få det bedre.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat