Fars kæreste

Kære pige på 17 år

Mange tak for dit brev. Jeg forstår, at situationen og relationen med din far er både svær er frustrerende, efter at dine forældre gik hver til sit, der kom en ny kæreste til og din far har fået konstateret kræft. Det er mange store og overvældende ting!

Der er altså ingenting at sige til, du synes det er svært. Derfor er det også rigtig godt, at du skriver, så du ikke skal gå med det selv.

Lad mig starte med at sige, at du er en meget reflekteret pige. På dit brev kan jeg forstå, at du har gjort dig rigtig mange flotte overvejelser om, hvad der gør dig ked af det, og hvad der påvirker relationen til din far negativt. Men jeg ser også en håb om, at det skal være anderledes. Jeg vil forsøge at give dig nogle råd til, hvad du kan gøre.

Du beskriver, at du undlader at snakke med din far omkring din frustration, fordi du ikke vil gøre ham ked af det. Det fortæller mig, at du er villig til at gå meget langt for at passe godt på din far. I mellemtiden fortæller du bare også, at det påvirker din relation til din far negativt. Du fortæller, at I ikke er tætte, og ikke snakker så meget sammen bl.a. af den grund, hvilket gør jer begge kede af det.

Så måske det kan være det værd at snakke med din far og risikere at gøre ham ked af det for en tid, for at I ikke begge skal gå at være kede af det. Ved at snakke med ham så giver du ham også muligheden for at gøre det anderledes, så I måske kan få det bedre. Og sådan kan du også lytte til og passe på dig selv. Jeg håber, du kan følge mig?

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så fylder din fars nye kæreste en del, på negativ vis. Du oplever, at du ikke har så meget tid med din far, og at hun tager meget over.

Det er meget naturligt, at du kommer til at savne tid med din far. Det hører vi også fra andre børn og unge, når deres forældre skilles, og de får nye kærester. Men du ser også, at din fars kæreste er sød, og at din far holder meget af hende. Jeg forstår derfor det dilemma, du står i.

Du kan eventuelt lave en for-og-imod-liste over fordele og ulemper ved at skulle snakke med din far om det hele eller dele af dine frustrationer. Sådan kan det måske være lettere at overskue, om der er dele, du kan snakke med din far om, som samtidig kan lette din situation.

Alternativt kan du måske snakke med din fars nye kæreste om, at du savner tid alene med din far. Måske hun vil hjælpe til med at skabe stunder, som du og din far kan nyde sammen alene?

Ellers kan det også være en god idé at bruge noget tid til at lære din fars kæreste at kende. Det kan måske være en hjælp, at det er rarere at være sammen med både din far og hans kæreste, og på den måde få mere tid med din far. Men det skal kun være, hvis du har lyst og overskud til det.

I det hele taget, vil jeg også råde dig til at snakke med nogen om dine frustrationer, og når du er ked af det. Det kan være andre i familien, en lærer, venner eller veninder. Det kan være en stor lettelse at ”komme af med det”, så man ikke skal gå med det selv.

Du er en meget omsorgsfuld og betænksom pige. Jeg kan forstå flere steder i dit brev, at du er bange for at gøre dine forældre kede af det, hvis du fortæller dem om hvordan du har det. Men du skal vide, de er jo dine forældre og kan godt tåle at høre det. Ja, jeg vil faktisk sige, jeg tror de vil være glade for du åbner op og fortæller om hvordan det er at være dig. Det kan godt være, de bliver lidt kede af det som en start, men kedafdethed er også en del af livet og helt ok. Jeg tænker det er bedre for dig og dine forældre at være kede af det sammen, end at du sidder alene på dit værelse. Nogen gange kan det være en forløsning at få grædt ud sammen og så komme videre derfra.

Forældre ønsker deres børn det bedste, og nogen gange må man hjælpe dem til at hjælpe en, hvis du forstår? Altså ved at åbne op og lukke dem ind. Selvom du er en ung kvinde og snart voksen, så har man stadig brug for at være deres datter og have dem til at støtte dig op af og græde ud ved. Det er ikke for store krav at stille.

Du skal vide, det er også en mulighed at få rådgivning eller deltage i nogle gruppeforløb for andre, der står i lignende situationer. Det kan være rigtig hjælpsomt. Det kan fx være ved Kræftens Bekæmpelse, som har både rådgivning og sorggrupper.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd og vil bruge din enorme styrke til at ændre de ting, du har behov og mulighed for at ændre. Men også at du på sigt kan finde dig til rette med de omstændigheder, som du måske ikke har mulighed for at rette op på.

Kærlig hilsen BørneTelefonen