Far som arbejder i udlandet
Hej Børnetelefonen
Jeg har en far, som arbejder i udlandet(selvstændig) og som har gjort det lige siden, jeg var lille.
Han er til tider i udlandet mellem et par måneder og er måske hjemme i 14 dage – 1 måned.
Han investere mange penge i nyt hus + forskellige ting han sælger og arbejder med.
Dog, så er det bare et kæmpe minus i det hele i stedet for. Han bruger altså flere penge end han når at tjene. Det gør at herhjemme har vi hele tiden problemer med penge. Det er tit vi kun lige kommer igennem måneden.
Vi betaler også for hans regninger, som han har herhjemme. Til tider kan det gå så galt, at jeg bliver nødt til at lægge ud for det herhjemme, eller at min far har brug for penge, og jeg skal lægge ud. Han skylder mig en hel del efterhånden..
Min mor er ikke glad og vil gerne bare ud af det her, men de har hus sammen. Vi har prøvet at hjælpe ham på flere forskellige måder, men der er intet der lykkes. Min mor er klar til at tage næste skridt, og jeg er klar til at følge med, da jeg heller ikke kan holde til mere, og faktisk bare vil have afstand til ham. Vi kan ikke blive ved med at have hans ryg, når der ikke sker forbedring med ham, og han bruger flere penge end han får. Hvis han blev herhjemme havde han fast indtægt, men det er som om, at han bare vil blive i det land, og er som sagt begyndt at købe grund til hans eget hus.
Jeg har sagt til min mor, at jeg støtter hende i at tage stikket ud før, vi selv står med ingen penge, og aldrig får dem tilbage igen.
Mvh
K18
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.