Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Far på dating sider

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret og måske også lidt overrasket og skuffet over din opdagelse? Jeg synes, det er ærgerligt, at din far ikke har formået at holde sine interresser for sig selv. Det er ikke meningen, at børn skal blandes ind i de voksnes forhold. Og du står i et svært dilemma nu. Normalt ville jeg skrive, at tvivlen skulle komme din far til gode, men nu hvor du har været inde og se, at han rent faktisk har en profil, er det svært at tro, at der er tale om en fejl eller misforståelse. 

Jeg kan godt følge dig i, at du har lyst til at fortælle din mor om din opdagelse, men at du er bange for hendes reaktion. Uanset hvad du beslutter dig for at gøre, og hvordan dine forældre reagerer, skal du vide, at det på ingen måder er din din skyld.

Sådan som jeg ser det, kan du vælge at ignorere din opdagelse, og forsøge at komme videre, og lade dine forældre om deres forhold. Ville det være muligt for dig, tror du? Hvis du synes, det er svært at glemme, og du føler at de skal vide, hvad du har set, så kan en anden mulighed være at vise dem dit brev og mit svar? Kunne det være en idé at vise dem begge dit brev og mit svar, og på den måde lade det være op til dem at få snakket om, hvad der sker. Som du selv er inde på, ved vi ikke, om din mor har allerede har kendskab til din fars dating profil eller ej. Uanset hvad tror jeg det er vigtigt, at du gør det, du føler, du har det bedst med. 

Hvis du har brug for at tale yderligere om, hvad du kan stille op, er du til hver en tid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111. Du kan også sms eller chatte med en rådgiver. Jeg håber, der snart kommer ro på derhjemme, så du ikke skal gå rundt med disse bekymringer for dine forældre. Du er en sej og omsorgsfuld pige, der tydeligvis holder meget af din familie. 

Kærlig hilsen 

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat