Far med temperament
Hej.
Jeg har nogle spørgsmål som jeg virkelig ønsker svar på. Jeg er en pige på 16 år som har en far med et utrolig stort temperament. Både min mor, lillebror og jeg får rigtig tit skæld ud over de mindste ting og han kan finde på at efterabe os med en flabet stemme samt bare råbe og skælde ud så det gør så ondt indeni.
Når det er aller værst kan han finde på at kaste ting osv. eller skubbe det hele ned fra bordet af bare vrede. Min far har tit søvnproblemer og sover derfor ikke specielt godt om natten, og det gør det kun endnu værre. Han har dog også sine gode sider og er tit en rigtig sød far, men de “dårlige” sider er der desværre bare rigtig mange af.
Min mor plejer altid at finde sig i det han siger, og når vi kan høre at han er vred hvilket sker rigtig tit, så er vi allesammen bare helt stille for at undgå at få skæld ud af ham. Her den anden dag sagde min mor noget som hun havde ment på en anden måde end han opfattede det, og det resulterede i at han skældte rigtig meget ud samt gik hen og skar alle bananerne over som vi lige havde købt.
Dette var så første gang at jeg så min mor gøre “mere” modstand end hun plejer, og hun begyndte bare at græde så meget og kaste alle de nykøbte men nu halve bananer efter ham for at protestere. Men da hun kastede bananerne efter ham udbrød han bare med en flabet stemme “uh hvor er jeg bange”. Ting som sådan er sket før, men vi andre plejer aldrig at gøre modstand selvom vi burde.
Det er nogle ting om gør mig utrolig ked af det, og jeg håber virkelig at i har nogle råd til hvad jeg kan gøre i den her situation med min far. Jeg har mange mange gange fortalt ham at hans temperament og vrede gør mig ked af det, og han undskylder hver gang men gentager det igen kort tid efter. Håber på svar.
Mvh
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
sådan taler du med en voksen om det der er svært
Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?
Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?
Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.