Brev

Far med psykisk lidelse

Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet.

Hej, ville høre om I kunne hjælpe mig..

Jeg er en pige på 16, som har en far som lider af svær bipolar.. Han har haft det lige siden jeg blev født og før det, og han har først fået hjælp for et år siden..

Min mor og far slog også op for et år siden, kort før han fik hjælp.

Min far r derfor hjemme hos os hver onsdag og anden weekend. Jeg savner ham uendeligt meget, men han r så forbandet ked af det hver gang vi ses..

Jeg kan forholde mig til det, men det kn mine tre mindre søskende ikke på samme måde, selvom han prøver at skjule det alt hvad han kan..

Min far bor hos en af hans venner på, men kun midlertidigt, ellers bliver han nød til at bo i sin bil.

Det piner mig uendeligt meget at se ham så ked, og tanken om han går og hader livet driver mig til vanvid. Han får som sagt hjælp nu, men det eneste han tænker på, er at han havde kunnet “redde” det hele om ham og min for et år siden, hvis han havde fået hjælp før, og jeg kan så godt forstå ham, men hvad kan man gøre? Hvad skal jeg sige?

Jeg fortæller ham hele tiden at vi elsker ham, at alle er her for ham, og at alt nok skal blive bedre.

Noget helt andet er, at det har og er utrolig svært for min far at få hjælp, da vores kommune ikke kan gøre ret meget, og dem der har prøvet, har virkelig ikke været professionelle.

Jeg skal ikke gøre mig klog på noget jeg ikke ved, men som jeg opfanger hele den her situation, så er der virkelig ikke mange der tager min far og hans sygdom seriøst. Folk r så generaliserende (forstå mig ret), og det driver mig til vanvid.

Min far har heller ikke nogen pensionopsparing, hvilket virkelig kan skræmme mig, da han jo ikke har job på nuværende tidspunkt. Jeg kan som sagt godt forholde mig til det hele, men selfølgelig går hele situationen mig på, specielt fordi jeg ved min far står på tynd is i forhold til alt.

Hvad skal jeg gøre? Jeg er træt af at se min far i den her tilstand. Jeg forsøger at hjælpe ham med det hele, men han har aldrig rigtig noget overskud..

Mvh. 

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige

Mange tak for dit brev. Puha, det er bare slet ikke rart, når nogen man elsker har det svært. Nogle gange kan man føle sig helt magtesløs, når man bare rigtig gerne vil hjælpe. Men samtidig virker som om, at det slet ikke hjælper. Måske genkender du den følelse?

Du skriver, at din far får hjælp nu. Selv om du ikke synes at hjælpen fra kommunen er god nok, så tænker jeg at det må være godt, at der trods alt er nogen omkring ham og jer, som ved hvordan din far har det, så I som familie ikke er helt alene.

Du skriver, at du siger til din far, at I elsker ham, og det får mig til at tænke, at dig og din far må have en ret fin relation til hinanden, og at I også kan snakke om de lidt mere seriøse ting. Men jeg kan ud fra dit brev mærke, at der er rigtig mange bekymringer om din far og dine små søskende, som rumsterer i dine tanker. Jeg ved ikke om du har fortalt din far om alt sammen. Hvis din far går til psykolog eller en anden form for rådgivning kan det være, at det ville være rart for dig at være med til en samtale? Så kan du måske få hjælp til at snakke med din far, og måske vil du føle, at du kan lægge noget af ansvaret væk fra dine skuldre. Ellers kan du også vise ham dette brev, som du har skrevet. Det kan også være, at du kan snakke med din mor eller en anden voksen. Så kan du få delt dine bekymringer og de kan hjælpe med at fjerne noget af det pres, som du måske føler ligger på dine skuldre. Det er hårdt for den der syg, men det er også hårdt for dem, der er tæt på. Man kan desværre ikke altid lige fikse tingene, men som du gør, fortælle at han er elsket og gøre det bedste I kan for at hjælpe.

Din bekymring for dine små søskende, synes jeg også skal tages alvorligt. Du kan se på dem, at de ikke har det godt, når din er far er hos jer. Det kunne være en idé at finde ud af, om din far skal besøge jer i hjemmet eller om det ville være bedre at mødes et andet sted. I børne - og famlierådgivningen kan I få hjælp til at finde ud af, hvordan I kan få hjælp til dette - og en familierådgiver vil kunne hjælpe med at vurdere, hvad der er bedst at gøre. Nogen gange kan det være, at kommunen har et sted, hvor familien kan mødes, så det ikke foregår i hjemmet. Så dine søskende har mulighed for at sige fra til at komme med til besøget. Mon det ville være noget, som I kan finde du af - din mor bør nok også være med indeover dette. Ellers har du mulighed for selv at tage kontakt til familierådgivningen og anonymt få rådgivning.

Du spørger, om hvad du kan sige til din far. Nogle gange er det ikke nødvendigvis kun det, man siger, der hjælper. Det kan også være det, man gør. Og jeg synes faktisk, at det lyder som om, at du gør rigtig meget for din far. Ud fra det du skriver, kan jeg fornemme, at du virkelig bekymrer dig om din far, og det er jeg sikker på, at han kan mærke, og at det gør ham varm om hjertet.

Både du, din familie og din far har mulighed for at få gratis rådgivning hos http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp.aspx De kender til diagnoser, det at have en diagnose, få hjælp og det at være pårørende til en ramt af en psykisk sygdom. Måske vil det være et godt sted at tage kontakt til? Din far kunne også have mulighed for at tage kontakt til http://sr-bistand.dk/ - her kan han få social juridisk bistand og hjælp gratis. Måske ville det hjælpe ham til at få en bolig og økonomisk få overblik over rettigheder og muligheder.

Jeg synes, at din far er rigtig heldig have en datter som dig, der bekymrer sig om sin far. Du har skrevet til BørneTelefonen og bedt om hjælp, og det er bare super stærkt af dig. Jeg håber, at du har mod på at bruge noget af denne styrke på, at følge nogle af mine råd, så du kan få delt dine bekymringer og ikke skal stå alene med en følelse af, at ansvaret er på dine skuldre. 

Hvis du tænker, at du har brug for hjælp fra BørneTelefonen, så kunne det måske også være en bisidder fra os, der kunne være din hjælp if til de sager, der vedrører dig i kommunen. Du kan læse mere her, hvis du tænker, at det ville være noget for dig: https://www.bornetelefonen.dk/bisidder-b%C3%B8rnetelefonen 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen
 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat