Kære N......
Mange tak for dit brev!
Jeg kan godt forstå, at du har brug for at tale om det med din far, og det er flot at du skriver herind.
Du skriver, at du er ked af det, fordi du ikke har set ham i 7 år. Jeg tænker, at det er helt naturligt at have det på den måde, når man mangler den ene af sine forældre i sit liv. De fleste mennesker har meget brug for at vide, hvad deres forældre går og laver, hvordan de har det og ikke mindst, at have en kontakt med dem.
Desværre er det ikke altid muligt for børn at have begge forældre i sit liv. Der kan være mange forskellige årsager til det, måske er forældrene uvenner eller den ene bor i et andet land osv. Uanset hvad grunden er, er det vigtigt at understrege, at det ikke er børnenes skyld. Børn kan ikke styre, hvad forældrene tænker og gør, og selvom det ikke altid føles sådan, så er jeg sikker på at alle forældre elsker deres børn, hvad enten de ser dem eller ej.
Når man går og har de her følelser og tanker omkring en forælder, som man ikke ser, er det vigtigt at få hjælp til at tale om hvad grunden til det er, og evt. om der kan komme en løsning på det. Jeg tænker på, om du mon har talt med din mor om det? Jeg synes, det er så flot at du gør opmærksom på, at du gerne vil have hjælp til det, du er ked af. Det kan være, at din mor også vil sætte pris på at høre om dine tanker. Kunne du have et andet familiemedlem, som du taler godt med, og som ved noget om din far?
Jeg tænker på, om du måske har nogle billeder af din far eller noget han engang har givet dig? Når man savner en person kan det være godt at have noget at tage frem og kigge på, så man kan mærke, at personen på en eller anden måde stadig er en del af ens liv. Hvis ikke du har noget, kan det også være én af de ting, du måske kan spørge din mor eller en anden om.
Som sagt er der mange børn, der oplever det samme som dig og som også har brug for at tale om det med nogen. Det kan måske være en hjælp for dig at se i f.eks. Brevkassen og se om der er andre, der har skrevet om samme emne - så kan du se, hvad de har gjort sig af overvejelser, og hvad de har fået af råd. Derudover findes der noget, der hedder "børnegrupper", som er for børn med forældre, som er gået fra hinanden. I sådan en gruppe kan man møde andre børn i samme situation. Man kan tale om ens tanker og følelser og få opbakning og gode råd. Man kan komme i sådan en gruppe ved at henvende sig til statsforvaltningen eller den kommune man bor i, og spørge om der er sådan et tilbud man kan deltage i. Det er noget, din mor skal hjælpe dig med, så hvis det er noget du har lyst til, synes jeg, du skal prøve at tale med hende om det.
Jeg håber, du kan bruge svaret og du må have rigtig meget held og lykke med det! Hvis du har brug for at tale mere om det og få nogle flere råd er du velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 11.
Mange hilsner
BørneTelefonen
