Brev

far

min far bliver ved med at sig privete ting om mit privater liv til mine venner

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 12 år

Tak for dit brev og sikke præcist, du skriver hvad det handler om. Jeg kan godt forstå, du ikke har det er okay, med det din far gør.

Jeg kan tænke mig, at du må være påvirket af det. Det lyder jo til at bryder tilliden overfor dig, og fortæller private ting, som du ikke synes er ok. Mon han ved, at du ikke synes det er ok?

Måske tænker han ikke over, at han overskrider dine grænser? Når det er sagt, betyder det absolut ikke, at det han gør er i orden.

Har du prøvet at sige det til ham, også hvordan du har det, når han fortæller dine venner om dit privatliv? Jeg kan næsten tænke mig, at du har forsøgt at tale med ham, men er det alligevel en idé for dig at sige det igen? Det lyder jo til, at han ikke forstår det endnu...

Kan du fortælle ham hvordan du føler det, når han snakker med din venner om dit private liv? Måske kan du prøve, at fortælle ham, at du er glad for at tale med ham om private ting. Men, at du så også forventer hans fortrolighed, og altså at han ikke fortæller det videre andre. Så skal han spørge dig først. Ellers kan det jo være svært for dig at stole på, at det private bliver mellem jer.
Måske mener han ikke, det er private ting. Det ændrer jo bare ikke ved, hvordan du har det med det han gør. Er det en mulighed at fortælle ham det?

Mon din far tænker over, at du måske ikke vil fortælle ham private og fortrolige ting. Hvad mon han vil sige til det, hvis du sagde det til ham?

Det kan være, at det er svært lige at få sagt til ham... Derfor kan det være en idé at skrive det i en sms til ham eller vise han dit brev og mit svar til dig? Her har du været god til at skrive om det. Måske har du en i din familie, som kan hjælpe dig med at sige det til ham? Din mor, bedstemor, en søster eller en anden, der er god at snakke med...

Hvordan mon dine venner har det, når han fortæller dem om dine private ting? Har de sagt noget til dig eller har du sagt til dem, at du ikke synes det er ok, at din far fortæller private ting?

Måske kunne dine venner fortælle ham, at de ikke vil høre om dine private ting, hvis ikke det er dig der fortæller dem det. Måske er det lidt svært for vennerne at sige, men måske de kan vælge at gå, kigge væk eller ned for sig, for at vise ham, at de ikke vil høre det. Hvordan mon din far vil reagerer, hvis dine venner sagde og gjorde sådan?

Jeg håber, du har mod på at sige det til din far eller vise ham brevet her. En god snak med dine venner, tror jeg også vil være en hjælp for dig og dem. Måske kan du sige det eller sms'e det til dem, at du synes det er så pinligt, når din far siger private ting?

Du er selvfølgelig også meget velkommen til, at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvordan du bedst kan komme igennem til din far, så han forstår, at det ikke er ok det han går og siger til dine venner. Måske er der andre ting, du har brug for at snakke med os om? 

Mange Kærlige hilsner

BørneTelefonen.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat