Kære pige på 10 år.
Hvor er det godt, at du skriver ind til børnetelefonen og fortæller om din pap far. Det er virkelig modigt, især når man er rigtig bange.
Jeg er glad for, at du har det meget bedre nu. Men jeg kan godt forstå, at du ikke føler dig tryg. Det er godt, at du fortæller det til os – og måske andre voksne.
Jeg tænker, at du har brug for at få talt om de oplevelser, du har haft med din pap far. Og at du har brug for at få at vide, hvornår han kommer ud af fængslet, og hvad der så sker…
Du skriver at din pap far har slået dig og hevet dig i øre og hår. Det lyder overhovedet ikke særlig rart for dig. Jeg kan godt forstå, at det gør dig bange.
Alle børn i Danmark har ret til at få omsorg og tryghed, og alle børn har ret til at få hjælp. Hvis din papfar gør noget, når han kommer ud – så bliver han standset. De voksne vil stoppe ham og holde øje med ham! De voksne vil gøre alt for, at du kan være tryg. Derfor er det vigtigt, at de voksne ved, at du er bange for, hvad der skal ske, når han kommer ud af fængslet.
Du skriver at du bor/har boet hos din mormor og morfar. Jeg tænker, om du mon har snakket med dem om, hvordan du har det? Mon de ved, at det gør dig bange, når du tænker på din pap far, og hvornår han kommer ud af fængslet? Jeg tænker, din mormor og morfar måske kan give dig en ro ved at snakke med dig.
Mon du har en lærer, du kan snakke med, og som kan hjælpe med at give dig ro? Din lærer skal og kan hjælpe dig, når du fortæller, at du er bange for ham.
Du kunne måske starte med at fortælle din mormor/morfar og din lærer, at du er bange. Du kan sige, at du har noget vigtigt at snakke med dem om, som betyder noget for dig. Nogle børn skriver et brev, når noget er svært at fortælle, måske det er en mulighed for dig? På BørneTelefonens hjemmeside er en hjælp til at skrive et brev: Skriv det til nogen
Du har jo også altid mulighed for at skrive eller ringe til børnetelefonen på 116111, hvis du får brug for at snakke med voksen.
Du har været rigtig god til at sætte ord på i brevet, og ofte hjælper det at få sagt ordene højt. Det er virkelig sejt, at du har skrevet herind. Og jeg bliver glad, når du samtidig skriver, at du har det bedre.
Du skriver, at du fortalte din mor, at din papfar slog dig. Og at din mor ikke troede på dig. Du skal blive ved med at fortælle de voksne ting, indtil de tror på dig. Ligesom du nu fortæller os, hvad der virkeligt skete.
Det viser mig, at du har mod, og at du kan fortælle om det, du er bange for. Det kan du gøre igen. Husk at du – som nævnt – altid har os på tlf. 116 111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
