Kære pige på 12 år
Jeg kan godt forstå, det fylder rigtig meget og du ønsker, at din far holder op med at skælde så meget ud, når det gør dig så ked af det. Mon din far ser, at du bliver så ked af det?
Du skriver, at du græder hver dag - har du talt med nogen andre om det? For det er bestemt ikke ok, at du er så ked af det. Kan du snakke med din mor eller en anden voksen om, hvordan du går og har det? Måske kan den voksen også tale med din far om, hvordan du har det med skæld ud, surhed og tilmelding til ting, du ikke har lyst til. Er der en voksen, som du tænker vil være god for dig at snakke med?
Det lyder til, at han skal have hjælp til at finde en anden måde sige tingene til dig, så du ikke bliver så ked af det og I kan snakke med hinanden - og ikke skændes hele tiden.
Jeg tænker, at det vil være godt, at din far og dig kan snakke sammen om det. Måske kan du skrive et brev til ham om, hvordan du har det og det du håber på bliver bedre mellem jer to. Ligesom du har skrevet i brevet til mig. I brevet kan du måske også skrive om, hvad du tænker kan hjælpe på, at din far ikke skælder ud men siger tingene på en anden og rolig måde og skænderierne kan stoppe.
Det er lidt som om, I har brug for en frisk start. Måske er din far ikke en gang klar over hvordan skænderier påvirker forholdet mellem jer. Jeg tror, det ville være godt, hvis du havde lyst til at fortælle din far, hvor træls du synes det er. Måske kan I sammen lave nogle aftaler og regler for, hvordan I taler sammen med hinanden. Et eksempel kan være, at I skiftes til at have taletid i to minutter og den anden venter på sin tur til at svare. Det kan også være, at du rækker en finger i vejret, når du synes din far skælder ud. Og der skal en pause ind på 5 minutter, inden I taler videre. På den måde kan han blive opmærksom på, at han måske ikke lagde mærke, at han skældte ud ikke talte med dig. Vil det være noget, du kan foreslå? Måske sammen med en anden voksen eller i et brev til ham?
Det er helt forståeligt, at du også selv har lyst til at bestemme, hvad du skal i dine weekender. Desværre er du ikke helt gammel nok til at bestemme alt selv. Når det er sagt, synes jeg stadig det vigtigste er, at I taler sammen og du føler, du bliver hørt af din far - også selv om, han ønsker du skal deltage i noget du ikke har lyst til.
Du lyder til at være en moden pige, der kan mærke hvad du kan lide og ikke kan lide. Den egenskab tror jeg bliver rigtig god, når din far og dig skal finde på nye måder at være sammen uden skæld ud og skænderier.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
