Kære L
Hvor er det altså bare godt, at du skrev herind. Det kan godt være rigtig svært, når ens mor og far skændes. Jeg kan også godt forstå, at du bliver skræmt og ked af det, når din far råber ad dig. Som du selv skriver, er det aldrig okay at råbe efter sine børn. Når det bliver voldsomt, og der er trusler i, så kan man kalde det psykisk vold. Og det er slet ikke okay - ligesom fysisk vold heller ikke er lovligt. Derfor vil jeg rigtig gerne give dig nogle idéer til, hvad du kan gøre.
Når man bliver råbt af, kan det godt gå ud over selvværdet. Men det er rigtig vigtigt, at du prøver at sige til dig selv, at du ikke gør noget forkert. Det er ikke din skyld, at han nogle gange bliver sur. Og det er heller ikke din skyld, at dine forældre skændes. Jeg håber på, at både din mor og far holder af dig. Også selvom din far nogle gange kan have svært ved at vise det til dig.
Når du tænker på at løbe hjemmefra, når de ting sker derhjemme, så forstår jeg, at du kan mærke at det ikke er godt for dig at være i. Det er er rigtig godt, at du kan mærke, at du har brug for ikke at være i det! Derfor er det også vigtigt, at du ikke går alene rundt med de her tanker. Det er vigtigt, at du har nogle voksne, du kan snakke med. Det kan nemlig bedre give de voksne omkring dig mulighed for at trøste og støtte dig. Og samtidig kan den voksne også hjælpe med at sørge for, at familien kan få hjælp til at få det bedre. Har du en god lærer i skolen? Eller måske en pædagog i klubben? Eller måske kunne sundhedsplejersken på skolen være god at snakke med? De er nemlig alle vant til at snakke med børn og unge om de ting, der kan være svære at snakke med andre med. Det kan også være en hjælp at have nogen at tage over til, når dine forældre skændes eller din far råber af dig. Det kan være nogen fra familien, venner eller andre, du er tryg ved at være hos. Her kan du måske også fortælle, hvorfor du har brug for ikke at være hjemme. Så de kan få mulighed for at hjælpe dig.
Nogle gange kan det godt være svært at få fortalt noget til andre, som man er ked af. Hvis du også har det sådan, er det helt normalt og helt okay. Andre børn og unge har fortalt mig, at det kan hjælpe at skrive tingene ned i et brev og aflevere brevet til den voksne. Nogle har brugt det brev, som de har skrevet herind til brevkassen og har afleveret det til den voksne, som de gerne ville have hjælp fra. Måske kunne du overveje det og tænker over, hvem af de voksne, du ville aflevere brevet til?
Jeg vil også lige fortælle, at din far kan få hjælp. Det kan han gratis og anomymt i jeres kommunes; Åbne anonyme rådgivning. Det kan han finde mere viden om på kommunens hjemmeside. Der er også et andet tilbud til at stoppe med at bruge vold (psykisk og fysisk vold) - og det er hos www.Dialogmodvold.dk
Det er godt, at du kan mærke på dig selv, at det ikke er godt for dig. Derfor håber jeg, at du har fået mod på at få hjælp, så det kan blive godt igen.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Og jeg håber, at du har kunnet bruge nogle af mine idéer. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe 116111
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
