Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

familie,venner og sindsyg

kære børnechat
Familie: jeg har både en mor,far, lillesøster, lillebror og hund. min mor forstår mig ikke når jeg siger at jeg har problermer, hun vil gøre alt for at jeg har det godt men hun forstår det bare ikke og så kommer hun bare med sådan nogle åndsvage råd. og desuden tænker hun slet ikke på mig mere efter at jeg fået små søskende. 
hun spørger mig aldrig mere om hej skat hvordan er det gået i skolen?? og så er der min far, han er stortset bare ligeglad!! 
venner:jeg er god i skolen og den næst mest populære pige i klassen (jeg er extrem drenget, alle pigerne kalder mig for drengepigen) men min bedste veninde f som er den populæreste pige driver mig bar til vandvid og hun er bare så 5 ord med f : f#####g dum, fornermet, forfindet, pisse forkælet og forsigtig!!! rigtig sød men nogen gange bare en……. møgkæling!! (undskyld):) 
sindsyg: det her er mit værste problem. her for tiden græder jeg rigtig meget nogen gange i skolen tit om aftnen når jeg skal i seng men også nogen gange om natten så vågner jeg bare og går ud på toiletet og græder!! og det mest uhyggelige er at….. JEG VED IKKE HVORFOR!!! 
jeg har liget fået halv part på min rideskole så jeg næsten derop hverdag og jeg er ret strisdet her for tiden. og jeg er også begyndt at tænke extrem meget på motion og sundhed??Men hvorfor græder jeg hele tiden??Hvad kan jeg gøre for at få bare lidt hævn på min veninde??Og hvordan for jeg min mor til at forstå mit problem og vænde opmærksomheden lidt mod mig??
Kærlig Hilsen en vildfaren pige:)

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Pyha, hvor kan jeg bare godt forstå, at du føler dig stresset og nemt bliver ked af det for tiden; for det lyder godt nok som om, du har meget at slås med lige nu… I dit brev spørger du til, hvorfor du græder hele tiden… Jeg kan umuligt give dig et præcist svar, fordi der jo netop kan ligge mange ting til grund for at du tit er ked af det… Der sker tit det, at når man er stresset og har mange ting at bekymre sig om, så bliver kroppen overbelastet og så har mange nemmere til tårer, mens andre måske får hovedpine eller ondt i maven… Måske kan det være noget af forklaringen på, at du tit er ked af det..? Men nogle af de andre ting du fortæller om i dit brev, giver jo også anledning til at være ked af det… For eksempel efterspørger du en løsning på dit forhold til din mor… Jeg tænker på, om din mor mon ved, at du savner opmærksomhed fra hende..? Det lyder som om din mor vil dig det bedste og gerne vil have, at du er glad og har det godt…? Måske kunne du sige til hende, at du gerne vil have en snak med hende en eftermiddag, inden dine små søskende kommer hjem… Lav en kop varm kakao, tænd et par stearinlys og sæt jer ned og nyd at I har tiden sammen. Fortæl hende, at du synes det er rigtig svært at være dig lige nu, og du kan mærke, at du savner hendes opmærksomhed… Jeg tror ikke,der sker noget ved at fortælle hende, at du føler dig overset - mit gæt er at hun vil være glad for din åbenhed..?… Måske kan I putte nogle mor-datter-aftaler ind i kalenderen, hvor der er ekstra tid til, at I kan være sammen, uden at I bliver forstyrret af dine andre søskende… Jeg tænker, at de problemer du slås med hænger sammen med, at du er presset og stresset og har rigtig mange tanker i hovedet..? Det kan tit være svært at løse mange ting på en gang, så jeg tænker, det kunne være en god idé at tage en ting af gangen… Måske løser nogle af de andre ting sig selv, hvis du får knyttet tættere bånd til din mor..?Jeg vil helst ikke give dig nogle gode ideer til, hvordan du kan få taget hævn over din veninde! Det skyldes at, jeg ikke tror, det vil være godt for nogen af jer, hvis du gør det. (Men jeg kan sagtens forstå, at lysten til hævn opstår, hvis du flere gange har oplevet hende som en møgkælling.) I stedet vil jeg foreslå dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 , hvor du kan snakke mere direkte med rådgiveren om, hvordan du kan takle din veninde. (Der sidder rådgivere klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdage fra kl. 13-17.) De bedste hilsner BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat