Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Det kan gøre en smadder ked af det, hvis man skændes rigtig tit, specielt når det nogle gange er om ting, som man måske ikke en gang synes, at man skal skændes over. Hvis man føler, at man skændes tit, kan man også godt føle, at der er en lidt dårligere stemning derhjemme. Nogle gange kan det også være svært at skulle ’lade det ligge’ og så lave noget hyggeligt efterfølgende. Specielt, hvis man ikke får det afsluttet på en god måde, så er det ligesom om, at det kan sidde lidt i en. Gad vide hvordan du oplever det?
Jeg læser det som, at det ville være hjælpsomt for dig at få hjælp til, hvad der kan gøres, sådan så dig og din mor ikke fortsat vil skændes så ofte, som I gør nu. Jeg håber, at det er rigtigt forstået...
Det virker til, at du tænker meget over, hvordan du gerne vil have, at I skal have det sammen i jeres familie, som for eksempel, at der skal være en god stemning, at I kan tale sammen og hygge jer godt sammen. Det er sejt af dig, at du tænker sådan over det, og du viser også ved at skrive herind, at du har modet til, at det skal blive anderledes.
Du skriver, at du ikke føler, at din mor ved, hvad du tænker, selvom hun giver udtryk for, at hun gør. Har du mon fortalt din mor om, hvordan du oplever det, når I skændes, og når hun vil have dig til at sige undskyld? Måske vil det kunne hjælpe med, at hun bedre kan forstå dig, og at du føler dig forurettet... Det kunne måske være med til, at det bliver anderledes derhjemme og åbne op for, at I får talt sammen om, hvad der kan gøres. Hvad tænker du mon om at tale med din mor om det?
Nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvordan man egentlig lige skal få det sagt. En mulighed kunne eventuelt være at vise det her brev? Det kunne måske være en måde for din mor at finde ud af, hvordan du har det, og at det går dig på. Måske har din mor slet ikke tænkt over, at du føler dig forurettet, og at det frustrerer dig. Brevet her vil måske kunne gøre, at din mor kan sætte sig ind i, hvordan du oplever det. Hvad tænker du mon om det, og hvordan ville det være for dig at vise det her brev?
Hvis du ikke har lyst til at vise brevet, kunne en mulighed måske også være at fortælle hende om, hvordan du har det med det hele. Hvordan ville det mon være for dig? Det kan ofte være rart, at der er god tid, så man kan få sagt det, man gerne vil og talt om det hele. Hvornår ville være et godt tidspunkt at sige det på? Jeg tænker, at det måske kan være en god ide at tale med hende om det på et tidspunkt, hvor I ikke skændes eller lige har skændtes. Grunden til, at jeg tænker sådan er, at man nogle gange godt kan komme til at blande tingene lidt sammen, hvis man samtidig også skændes. Nogle gange når man skændes kan det hele være meget følelsesladet, og det kan gøre, at man ikke altid får lyttet på, hvad der egentlig bliver sagt. Derfor tænker jeg, at en mulighed måske kunne være at tale om det hele på et tidspunkt, hvor I ikke skændes.
Jeg tænker også, at det måske kunne være en hjælp at tale om, hvordan du oplever det, at du gerne vil have, at det bliver anderledes, og at det kan være noget, som I kan arbejde om i fællesskab. Nogle gange kan man nemlig hurtigere komme op at skændes, hvis det bliver en snak om, hvem der har skylden, eller hvem der skal sige undskyld. På en eller anden måde kan man føle sig ramt eller forurettet, som du også skriver i dit brev. Det tænker jeg, at mange gør i sådanne situationer. Derfor kan det nogle gange virke bedre, hvis man blot taler om, at det skal blive anderledes, og at det er noget, I kan arbejde sammen om, uden at give nogen skylden for noget. Gad vide hvad du tænker om alt det, jeg lige har skrevet?
Du skriver, at din far nogle gange forsøger at hjælpe. Det tænker jeg må være rart. Gad vide hvordan dine søskende oplever det derhjemme – er det også noget, som de tænker over?
Jeg tænker, at en mulighed måske også kan være for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale videre om, hvis du har brug for det.
Du har været så modig ved at skrive herind om det. Jeg kan godt forstå, at det er noget der går dig på, når det sker så tit, og når du føler, at det er ubehageligt, at din mor beder dig om at undskylde, når du ikke synes, at du skal. Jeg håber, at det her svar kan hjælpe dig med, hvad der kan gøres, så det bliver anderledes derhjemme.
Mange hilsner fra BørneTelefonen
