Kære pige på 16 år.
Mange tak for dit brev.
Jeg tænker, at det er meget modent af dig at tænke på, hvordan du evt. kan være med til at skabe ændringer. Det håber jeg, at både dig selv og din familie er stolte over.
Jeg tror, at mange familier på et eller andet tidspunkt oplever, at de mere lever side ved side end sammen. Det lyder også sådan på dit brev. Du skriver, at din mor før har udtalt, at hun oplevede, at I aldrig lavede noget sammen som familie, men at du nu også ser det mønster og ønsker at ændre på det. Det håber jeg bliver muligt for jer.
Du skriver, at din mor har en depression. Ét af symptomerne på en depression kan være, at man ikke har det store overskud. Så måske kunne dig og din mor i fællesskab tale om, hvordan I sammen kunne skabe ændringer? Måske kunne I hjælpes ad med at lave mad et par gange om ugen? Lav et skema, så alle ved hvornår de skal hvad? En anden, ofte overraskende hyggelig og let idé kunne være at vælge én ugentlig tv/computer/Ipad fri aften, hvor I fx spiller spil sammen. En tur ud i det blå er også et forslag, og ofte kommer man i gang med mange gode snakke, når man går tur.
Nu kan jeg ikke læse ud fra dit brev, hvor mange I er i din familie, men måske du kunne tage initiativ til et ”hus-møde” som startskud til ændringer i jeres familie. Et ”hus-møde” hvor nye tanker, idéer, behov osv. kan komme på banen. Vigtigt er nok at det bliver en fælles beslutning i familien, men det skal jo starte og komme fra et sted – og det kunne måske være dig (og din mor). Jeg vil lige slutte med at skrive, at jeg håber din mor får noget hjælp i forhold til sin depression? Det er vigtigt, at du som barn ikke står med ansvaret for familien – det er en opgave for en voksen.
Jeg håber, du kan bruge mine idéer til noget. Du er velkommen til at skrive igen og du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive til UngeChatten. Begge steder sidder der rådgivere klar til at tale med dig.
Bedste hilsner BørneBrevkassen
