Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familieproblemer

Hej

jeg er en pige på snart 15 år

Jeg har haft det rigtigt svært på det seneste eller det har jeg generelt hele tiden og så følte jeg bare lige for at komme ud med det her og også fordi jeg har brug for jeres hjælp.

Mine forældre er skilt, hvilket jeg er meget glad for!

Jeg bor sammen med min storesøster på 18 og min mor, som jeg bare ikke kan sammen med. Har i en længere periode prøvet at undgå hende fordi hun virkelig er sindsyg i hovedet, altså min mor.

Jeg har fået stuerest i en måned fordi hun ikke synes jeg har opført mig pænt. Og nu må jeg ikke noget som helst, jeg må ikke tage ud om aftenen eller være sammen med nogen, ikke engang hjemme hos mig selv, jeg må INGENTING.

Hvis jeg ikke overholder det, så ryger min kløften billet og mit liv.

Jeg må ikke selv bestemme mine venner og veninder og hun udspionere mig!

Har det virkelig skidt med mig selv, og tror jeg er ved at udvikle en spiseforstyrrelse og det jo ikke så godt når jeg er konkurrence svømmer. Jeg måler mig konstant overvåget, træt, trist, asocial ( hvilket jeg normalt overhovedet ikke er) og indespærret, det virker lidt som et fængsel.

Jeg har tænkt meget på om en plejefamilie ville være godt?

Eller hvad siger i?

Mvh den fængslede pige.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år,

Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har fundet frem til os, så du kan få sat ord på, hvor svært det er at være sammen med din mor lige nu. Jeg ved fra andre, der har skrevet, at de også kan opleve, at ens forældre ikke forstår dem.

Når jeg læser dit brev, kan jeg godt læse, at det bliver mere og mere af din frihed og dit eget valg af din fritid, som din mor sætter regler for. Har I mon - dig og din mor - snakket om, hvordan du har det, og at du ikke får det bedre med alle de regler, hun laver for dig?

Jeg tænker, at alt det din mor gør lige nu, er fordi hun ikke helt ved, hvordan hun skal få dig til det, som hun gerne vil du skal, og det er helt normalt for forældre med teenagere. Ligesom det kan være svært at forstå sine forældre som teenager, kan det svært at være forældre til en teenager, man skal til at lære sit barn at kende på ny og lære at give lidt slip på sit barn. Det kan for mange forældre være svært, specielt hvis man oplever at teenageren ikke ønsker at fortælle om sit liv. Men  alt dette betyder ikke, at det er i orden at udelukke den unge fra social omgang og straffe på den måde, som din mor gør. Som du selv skriver, føles det som om det bliver værre, i hvert fald også for jeres forhold til hinanden. Det lyder til, at det kunne være tilliden til hinanden, måske er det især din mor, som ikke føler tillid til dig men i stedet bruger mistiliden til at straffe dig med mere kontrol?

Vil det være en idé, at I alle derhjemme får lavet nogle aftaler og regler for, hvordan I kan få det godt sammen. Det kan handle om praktiske ting, hvem der laver mad på hvilke dage, handler ind osv. Det kan også være, hvilke dage I er sammen som familie med noget hyggeligt sammen, eller om, hvor længe må man være ude som 15 årig. Hvis I kan prøve det sammen, kan det være at det bliver lidt nemmere at være sammen derhjemme. 

Hvis du med sindssyg mener, at du er bange og utryg for, hvad din mor gør ved dig, så er det en god idé at snakke med din lærer, så din lærer kan hjælpe dig med at få hjælp, fx fra kommunen. Du kan også ringe eller sms'e ind til os på 116111, så kan vi snakke mere om det, der sker derhjemme og hvad vi kan hjælpe dig med. 

Har du tænkt på, at en efterskole kunne være noget for dig? Jeg ved ikke hvad for klasse, du går i, men man kan tage 9. eller 10. klasse på en efterskole. Jeg ved fra andre, at det har gjort godt for dem at komme lidt væk hjemmefra og opleve alt det, som en efterskole har at byde på. Du kan læse mere om det at være på efterskole på

www.efterskole.dk

 Her kan du læse om de forskellige efterskoler der er. Der er jo mange med idræt som hovedfag - måske er det noget for dig og noget I kan blive enige om? På hjemmesiden kan man også se, hvor meget man kan få i tilskud. Det beregnes ud fra, hvad din mor får i løn på et år og hvad din far skal bidrage med, alt efter hvem, der har forældremyndigheden over dig.  

Det er ofte sådan, at man har bestemte familiemønstre, som kan være med til at skabe en bestemt stemning derhjemme. En hjælp på situationen kan være at ændre de her familiemønstrer. Du og din mor kan få hjælp gennem familievejledningen. I jeres kommune er der mulighed for at få gratis og anonym rådgivning. Måske har du og din mor mod på at ringe eller tage hen på kommunens rådgivning - det er gratis og man kan være anonym? Det er ofte familieterapeuter eller familievejledere, som taler med jer, og hjælper jer med at finde måder at ændre de ting, som sker i familien. Jeg ved fra andre, at de er blevet hjulpet godt ved at få rådgivning hos kommunen. Mon det vil være noget for jer?

Jeg håber, at det her brev har givet dig idéer til, hvad du kan gøre i den situation, du og din mor er i for tiden. Du er velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen for at tale videre om det, nummeret er 116 111, og du vil være helt anonym. Det kan være rart sommetider at få talt det hele igennem med nogen og sammen udforske de forskellige muligheder, så har vi også mulighed for at hjælpe dig mere konkret, når vi taler sammen mere direkte. Du har også mulighed for at spørge mere ind.

De Bedste hilsner BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat