Brev

familieproblemer

hej

min far har haft en affærer med en anden kvinde i ca 4 år og det gør min mor made ked af det.

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre som sagt har det ståde til i 4 år og det går altid på den samme måde
– min far cheater
– min mor finder ud af det
– hun skændes med min far
– far nægte(selv om beviserne siger det modsatte)
– min mor kommer grædne ind hos mig
– jeg skal lege psykolog
– min far forsætter med at cheate

jeg har det er meget svært for jeg har aldrig været i et forhold og jeg forstår ikke hvorfor at min mor ikke for en skilsmisse. for hun siger selv at det gør ondt helt ned i sjælen, men hun gør ikke noget ved det

jeg kan heller ikke forstår min far, jeg mener ‘fint du gider ikke min mor mere’ men jeg kan ikke forstår at han ikke mander op og for en skilsmisse.

han siger aldrig noget om (jeg leger psykolog for min og snakker made med hinne)
han lade som om alt er helt fint, jeg følger at han ‘insult my intelligence’ vis jeg skal sige det på den måde. jeg er 17 jeg ved godt hvad der sker

men det væste er nok at jeg er begynt at hade min far for at skade min mor, jeg ved godt at det ville være det politiske korrekt ville være at sige at jeg ikke har lyst til at hade min far. men når jeg høre min mor græde så fucking hader jeg ham

jeg har overvejet at sige til min far at vis han ikke for en skilsmisse eller stopper affærer vil jeg ikke se ham igen

jeg kan ikke holde det ud mere jeg var ved at komme ud af min depression men jeg følger at det her trækker min ned igen

jeg har ikke nogle venner jeg kan snakke med eller ander familiemedlemmer

jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal gøre

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år

Jeg kan godt se dit dilemma. Det må være hårdt at skulle agere voksen og lytte/hjælpe din mor, når du selv er i en alder, hvor jeg tænker det kunne være rart at have nogle forældre, der også er der for dig.

Det har stået på i fire år, skriver du. Det vil sige siden du var 13 år, hvor du normalt ville været fokuseret på at være teenager. Du er tidligt i dit liv blevet involveret i voksenting, og det er slet ikke i orden.

Mit råd til dig, er at du skal konfrontere din mor og far og få forklaret dem, hvordan din fars utroskab påvirker dig.

Til din mor må du få forklaret dig meget tydeligt, at du ikke kan holde til at lege "psykolog" for hende. Du skriver selv, at du slås med depression, så du må få forklaret at dit fokus er nødt til at være på dig selv for at få det bedre. Mon hun er klar over at du slås med depression? Hvis ikke, synes jeg du skal fortælle det, og forhåbentligt vil hun være der for dig, og hjælpe dig, hvor du har behov for det.

Til din far må du prøve at forklare, hvad det gør ved dig, at han er utro. At du ville ønske at han vil beslutte hvad han vil og måske søge en skilsmisse eller ej. Fortælle ham at du langsomt over tid har opbygget et had til ham, som du ikke ønsker skal være der. Fortælle ham, at han er din far, og at du ville ønske at han ville være der mere for dig og ikke lade en anden kvinde komme imellem jeres relation. Samtidig synes jeg også at du skal fortælle ham, hvad de sidste fire år med hans utroskab har gjort ved dig.

Du skriver, at du ikke har andre at snakke med, har du overvejet at finde en voksen at snakke med? Gerne en lærer på din skole eller måske få en snak med en sagsbehandler på kommunen. En mulighed er også at tale med din læge, da jeg tænker han er vidende om depressionen og derfor vil kunne henvise dig til nogle psykologsamtaler, hvor du kan få mulighed for at få luft for dine tanker og følelser, samt råd til at tackle situationen.

Jeg synes ikke, du skal gå alene med det her mere, så jeg håber du vil overveje at få det sagt - selv om det er svært.

Kærlig hilsen Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat