Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familieproblemer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige

Det lyder ikke rart at du har det så svært med din familie. Jeg vil prøve at give dig nogle råd ud fra dit brev:

I teenageårene er der rigtig mange unge, der oplever problemer i familien. Det er en normal del af at være teenager, at man begynder at tænke over forholdet til sine forældre og søskende. Man kan have svært ved at relatere til sine forældre, og begynde at føle at man er virkelig forskellige. Det kan betyde at man kommer op og skændes mere.

Hvis man har det svært i sin familie, kan det tit føles som den nemmeste løsning at holde sig fra dem. Nogle gange kan det dog have den helt modsatte effekt. Ens forældre kan have svært ved at forstå, hvorfor man ikke vil være sammen med dem og egentlig blive rigtig kede af det.

Det kan være svært at udtrykke og fortælle, og kan derfor tit ende med at man i stedet skælder ud. I virkeligheden kan det være en stor misforståelse, der gør, at man har det svært med hinanden.

Der kan dog være rigtig mange grunde til, at der er problemer i familien – så det er ikke altid, at det er sådan, men nogen gange er det. Mon du kan genkende det?

Du fortæller i dit brev, at din familie gerne vil have dig med på camping, men at du ikke vil med. Her sætter dine forældre begrænsninger for, hvad du må, hvis du ikke vil med.

I forældreansvarsloven står der, at forældre kan træffe beslutninger ud fra barnets interesser og behov indtil barnet bliver 18 år. Dine forældre kan bestemme, hvordan de vil opdrage dig, og hvad de synes er bedst for dig.

Det betyder, at de godt kan bestemme nogle ting, som du ikke er enig i, så længe de stadig passer godt på dig. Samtidig har du altid ret til at sige din mening og fortælle dem, hvordan du har det med deres beslutninger.

Der står også i forældreansvarsloven, at du har ret til omsorg og tryghed og at til blive behandlet med respekt. Det betyder at, de skal sørge for, at du har det godt og er trygt derhjemme.

Det er altså ikke i orden, at de sviner dig til! De skal støtte dig og sørge for at hjælpe dig til at have det godt.

Du skriver i dit brev, at du gerne vil have det bedre med din familie og faktisk gerne vil dem. Har du tænkt på at overveje tilbuddet om at tage med på camping igen. Selvom du faktisk ikke synes det er det sjoveste?

Hvis du har det svært, er en af de vigtigste ting du kan gøre at snakke om det. Det kan nogen gange være nemmere, at tage en snak om hvordan du virkelig har det, hvis I bruger tid sammen. Det er ikke sikkert, at din familie i virkeligheden ved, hvorfor du går og har det, som du har.

Nogle gange kan der være rigtig mange ting, der til sammen gør, at man har det svært i sin familie. Her kan det også være rart at have nogen andre end ens familie at snakke med om det.

En mulighed er at kontakte ”Headspace” – Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud (telefon, mail, sms, chat og ansigt-til-ansigt) til personer, der er mellem 12-25 år. Der er ingen ventetid, og du kan ringe, sende en mail, chatte eller lægge vejen forbi det nærmeste Headspace og få en samtale.

Headspace er åbent for alle, også hvis man ikke bor i en af de 15 Headspace-byer. De tilbyder også samtaleforløb og har mulighed for at gå med dig til en aftale hos læge, kommune eller andre relevante steder.

Man kan kontakte Headspace her

Det lyder virkelig ikke rart, de ting du er blevet udsat for i skolen. Alle skoler skal have en anti-mobbe politik. Det betyder altså, at de skal have en strategi for, hvad der skal gøres, hvis nogen i skolen bliver mobbet. Har du fortalt din lærer om, hvad der foregår i din klasse? Det er din lærers ansvar, at det ikke må ske. Hvis du fortæller din lærer, om hvad der er sket, så skal de hjælpe med, at det ikke sker igen.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes det er rigtig sejt, at du har skrevet det her brev, for at ændre på hvordan du har det med din familie. Det kan være rigtig svært, at tage en snak med familien, om hvordan man i virkeligheden har det.

En anden ting du kan gøre er at vise dine forældre dit brev hertil, og mit svar. På den måde kan de måske bedre forstå hvorfor du reagerer som du gør, og hvordan du i virkeligheden har det?

Hvis du har lyst til at tale mere om, hvordan du går og har det, må du endelig kontakte os igen.

Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på vores telefonnummer: 116111.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat