Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familien er ligeglad.

Kære Brevkasse.
Jeg er en pige på 13 år som har et problem, jeg bor sammen med min far og mor som jeg holder rigtig meget af. Så har jeg også en storebror på 30. Han er en rigtigt god storebror og jeg elsker ham virkelig. men siden jeg har været helt lille har han været sur og rasende.

Han har ingen kæreste og er meget asocial. Han har en gang kørt spritkørsel og mistede sit kørekort. og så her for nogle uger siden fik jeg af vide at han havde kørt uden sit kørekort og nu havde fået sådan en lænke om ankelen så hvis han går ud efter et bestemt tidspunkt så kommer politiet.

Han har også røget hash og sådan noget. Jeg blev virkelig ked af det da jeg fik det af vide og på en måde også¨sur! Mine forældre græder nogle gange og når han er sur er det som om det smitter på os andre. Min far arbejder i udlandet og er aldrig hjemme, han er nogle gange væk i flere uger og jeg sidder tit og græder fordi jeg savner ham.

min mor er læge og arbejder også meget og jeg er tit alene hjemme om aften også er jeg bange. Og når de så endelig er hjemme er de hos min storebror og og jeg mener de har aldrig tid til mig. Jeg er jo på en måde enebarn og føler mig tit skubbet ud af familien.

Jeg er den yngste i hele min familie. Jeg må hellere ikke se min fars familie fordi min far og mor er blevet uvenner med min onkel og tante. Jeg har ikke set dem siden jeg var 4:'( Jeg er bare så bange for at der vil ske min storebror noget fordi jeg elsker ham så højt knuste hjerter
Mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære "Mig" Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har skrevet. Jeg kan læse i dit brev, at du er bekymret for din bror og du selv føler dig skubbet ud af din familie, fordi dine forældre er meget sammen med din storebror. Sikke svært det må være at føle sig så alene, som du gør… Det er ikke rart, og jeg tænker at du er kommet rigtig langt ved at indrømme overfor dig selv, at du føler dig skubbet væk. Du skriver ikke, om du har talt med dine forældre om, hvordan du har det. Jeg tror, at det kunne være rigtig godt for dig at tale med dem om det, for jeg tror, de måske slet ikke er klar over hvordan du har det, men bruger meget tid på din storebror, fordi han tydeligt viser, at han ikke har det godt..?    Jeg tænker at det kan være svært at sige til dem – så måske kunne du vise dem mit brev, så kan I måske tale ud fra mit svar og få talt om at du savner dem og føler dig skubbet ud af familien. Hvis du synes, det er svært at tale med dine forældre, har du måske en lærer på skolen, som du har det godt med, og du kunne tale med? Det kan også være, at der er en anden der kunne lytte til dig – måske mormor eller en anden fra mors familie? Eller en god venindes mor eller en helt anden? Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tel 116 111, eller skrive ind på BørneChatten, hvis du har brug for at tale med en voksen. I hvert fald tror jeg, det er vigtigt, at du ikke går alene med de her tanker. Kærlig hilsen BørneBrevkassen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat