Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

familie problemer

Hej

Jeg er en dreng på 14 og adopteret til en dansk familie.

Jeg skændes hele tiden med min “mor” og “far”. det har jeg gjort siden jeg var 7.

da jeg var 13 borede jeg ved min onkel 1½ måned, uden at se min mor eller far. der var ikke de søvn problemer jeg plejer at have hjemme.

nu har jeg fået konstateret ADHD og tics. og fået kommune rådgiver på for at få familien til at køre igen.

men udset hvad jeg gør bliver de mere og mere sure på mig… igen er vores familie splittet i to. dem jeg bor hos vil ikke lade mig flytte ned til min onkel igen. de vil ikke engang lade mig snakke med ham.

så har jeg tænkt på at snakke med en på børne- og ungekontoret i kommunen. men så tænkte jeg at det ville der ske hvis jeg snakke med en af dem? og hvad kan de gøre?

Hilsen en forivret dreng.

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år.
 
Tak for dit brev til brevkassen. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er godt du skriver hertil, det lyder til I hjemme i familien er noget presset for tiden.
 
I dit brev, lægger jeg mærke til, at I hjemme i familien har fået en familierådgiver tilknyttet, hvordan mon det har været…? Har det været hjælpsomt, for jer som familie? Du skriver ikke noget om, hvordan familierådgiveren skal hjælpe jer derhjemme. Der er rigtigt mange måder, I som familie kan støttes og hjælpes. I hele den proces er det vigtigt, at I alle føler jer hørt og set.
 
Har du mon tid alene med rådgiveren, hvor det er dig der kan tale om, din oplevelse af jeres hverdag derhjemme...? Alt efter hvordan støtten er, tænker jeg, at det kan være en mulighed for dig for, at fortælle om dine oplevelser og følelser i forhold til situationen hjemme ved jer. Hvis du har mulighed for at tale med rådgiveren alene, har du også tid og ro til at blive hørt og få råd af familierådgiveren, uden at resten af familien lytter med. Mon det vil en ide, der kan hjælpe dig? 
 
Jeg tænker det måske er en udfordring for dig og dine forældre at få talt sammen om, hvad det er for ting, der går skævt imellem jer. Er det en mulighed for dig, at du skriver til dem, hvordan du oplever jeres fælles hverdag..? Måske kan du oveni købet komme med ideer til, hvordan du vil ønske jeres hverdag sammen e. Hvad mon dine forældre vil sige til det...?
 
I jeres familie, har I allerede kontakt til kommunen i form af den rådgiver, som besøger jer derhjemme. Det er dog stadig en mulighed for dig, at du kontakter kommunens børne- og unge afdeling, og derinde forklarer din sag og det du har brug for hjælp til. 
Alt efter hvilken kommune du bor i, er der forskellige muligheder for støtte og hjælp til jeres familie. Derfor er det svært direkte at fortælle, hvad der vil ske i jeres kommune. Du kan i alle tilfælde godt ringe og tale med en sagsbehandler i børne- og ungeafdelingen.
 
Med den alder du har nu, kan der være flere muligheder, for at få et pusterum hjemmefra. Har du for eksempel overvejet, om et efterskoleophold kan være en ide for dig, har du spekuleret over sådan en mulighed…? Der findes rigtig mange forskellige efterskoler, du kan evt. kigge på siden her www.efterskole.dk , hvis du tænker, at efterskole er noget for dig. For de fleste er et år på efterskole en god oplevelse, sammen med mange andre unge mennesker som har samme interesser fx for sport, teater eller hvad der nu er dine interesser? 
På skolerne er der en studievejleder, det kan være en lærer fra skolen eller en udefra der har kontortid på din skole nogle timer om ugen. Måske er det en god ide, at du får en snak med din studievejleder om, hvad der er af muligheder for dig, lige netop der hvor du bor.
 
Du er også meget velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du gerne vil tale med en rådgiver om dine muligheder og hvis der er mere du har brug for hjælp til.
 
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat