Familie problemer
Hej, jeg er en pige på 18 år. Jeg har det ikke så godt i min familie, jeg føler mig meget alene og holdt udenfor. Dette vil jeg gerne uddybe, med et par eksempler
Jeg har en søster på 21, hun har gået på hhx ligesom begge mine forældre og er i gang med en uddannelse. Mine forældre er virkelig stolte af hende, men jeg får slet ikke samme opmærksomhed. Jeg går på stx og har musik som studieretning. De har et meget negativt syn på gymnasiet, de mener at unge der går på gymnasiet er mærkelige. Fx kan jeg godt lide farverigt tøj og det skal min mor kommentere på hele tiden, hun siger fx “du ligner en rigtig gymnasiefreak” på en negativ måde. Det gør mig ret ked af det, fordi jeg føler at jeg ikke bliver accepteret og at jeg bliver dømt for at vælge en anden vej i livet end de lige selv har valgt.
Generelt kommenterer de på alt hvad jeg gør, og det er aldrig godt nok. Hvis jeg har grønne bukser på er det forkert, hvis jeg tager til fest er det forkert, hvis jeg laver sund mad er det forkert. Jeg tør snart ikke gøre noget mere
Tit når jeg kommer hjem fra skole, og lige kommer ind ad døren og slapper af i 10-15 minutter, er min mor parat til at råbe af mig. Hun siger tit at jeg skal se at komme i gang med noget, i stedet for bare at ligge i min seng hele tiden. Det gør mig ret ked af det, da jeg også er virkelig presset i skolen og har brug for at slappe af.
Jeg tror jeg har udviklet en eller anden form for angst, jeg er føler mig virkelig anxious når jeg er herhjemme, jeg tør næsten ikke gøre noget, eller spørge om noget fordi jeg føler mig dømt og forkert. Det er en lettelse for mig at tage i skole, selvom jeg ikke er særligt glad for skolen og jeg har det så meget bedre når jeg overnatter hos veninder. Så snart jeg kommer hjem er den angst tilbage igen.
Jeg har prøvet at tale med mine forældre om det, men de forstår det ikke. De kan ikke selv se hvad de gør forkert og mener at jeg er problemet.
Jeg vil inderligt gerne flytte hjemmefra, og jeg har sådan set også råd til det + jeg kunne flytte tættere på mit fritidsarbejde og få flere vagter. Problemet er at jeg har en hest, den har jeg ikke råd til at have med, altså opstaldet, jeg har lavet et budget og det gik i minus. Mine forældre ville heller ikke forstå min grund til at flytte hjemmefra, da de jo som sagt ikke kan se problemet.
Jeg føler virkelig jeg har brug for nogen at snakke med og bare lade alle mine følelser kommer ud, men jeg ved ikke hvem jeg skal gå til. Det er jo ikke fordi jeg som sådan har det så skidt herhjemme at jeg ikke kan klare det, men mit liv ville blive meget bedre hvis jeg ikke boede hjemme. Det er slet ikke fordi jeg ikke ønsker kontakt med min familie, jeg har bare brug for at komme lidt på afstand og ikke se dem hver dag.
Hvad skal jeg gøre?

Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.