Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familie problemer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 18 årig pige.

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt du kunne finde overskud til at skrive til os, og dele hvordan du har det i din familie.

Jeg kan godt forstå du føler dig udenfor i din familie, og bliver ked af det, over at du ikke kan blive accepteret som den du er, og den du gerne vil være. Det bliver også gjort tydeligere overfor dig når din storesøster følger dine forældres spor og for ros for det.

Det er ikke rart at dine forældre skal kommentere på alt hvad du gør når det kun er negativt. Jeg tror, som du selv skriver, at du er ved at udvikle en form for angst, eller at du i hvert fald er bange for at træde ved siden af, og at du føler at du skal ramme rigtigt ud fra dine forældres livssyn og holdninger. Men det behøver du ikke. Du er 18 år nu, og må selv bestemme hvad du vil i livet, hvilke skolevalg du vil tage,  hvilke tøj du vil gå i, hvilken frisure du vil have, hvilket job du vil have osv.

Du skal ikke leve det liv dine forældre vil have du skal leve, men det liv der gør dig glad helt ind i knoglerne, og som giver mening for dig. Det kan godt være at dine forældre havde ønsket noget andet for dig og tænkt du ville følge deres spor, men det er jo dit liv og du må lige hvad du vil. Har du spurgt dem om hvad det er, der gør dem så irriteret over at du vælger din egen vej i livet? Du kan måske fortælle dem, hvor ked af det du bliver over deres konstante kommentarer, fortælle dem hvor ked af det, det gør dig at de ikke kan støtte dig i det som gør dig glad, på samme måde som de kan med din søster, bare fordi det er en anden retning.

Jeg synes det er rigtig godt du kan mærke lidt “frihed” når du overnatter hos dine veninder. Og jeg tænker på om der måske er en af dine veninder du føler dig tryg nok ved, som du kan dele dine tanker med?, og dele dine følelser med, som du har brug for? måske kan det endda være at en af dem har det lidt på samme måde i hendes familie, eller måske er de bare bare rigtig gode til at lytte til dig så du kan få luft fra det hele.

Jeg kan godt forstå  du har et stort ønske om at flytte hjemmefra. Du skriver at hele dit liv ville blive meget bedre hvis du ikke boede hjemme. Jeg tænker det lyder som en rigtig god idé at flytte for dig selv. Det er helt naturligt at man som 18 årig vil ud og bo alene og rigtig finde ud af hvem man er. Du har endda lagt et budget for det, og det viser mig at du er handlekraftig og rigtig gerne vil det.

Som jeg skrev længere oppe, er du jo 18 år så du behøver ikke dine forældres tilladelse eller forståelse for at du vil flytte. Jeg tror det ville kunne give dig mere ro, hvis du flytter hjemmefra. Du vil kunne bestemme over din dag, hver dag, som fx det at slappe af efter skole med god samvittighed. Og det lyder skønt at du ville få kortere til arbejde, og at du kunne tage flere vagter pga. det. Og det kunne give mere ro i hele kroppen. Men hvis du er i tvivl om du er ved at få angst, findes der et telefonnummer du kan ringe til. Det er til Angsttelefonen .De kan hjælpe dig med at finde ud af om det er angst du føler når du er derhjemme. De har også  nogle gode råd til hvad du kan gøre, når du mærker det kommer.

Du har allerede vist handlekraft både ved at skrive herind, men også ved at du har fået lavet dig et budget, og jeg håber du kan tage den handlekraft med til det næste skridt. Mon det kan være at blive skrevet op til en lejlighed?

Vi er i hvert fald klar til at lytte igen hvis du får brug for det senere hen.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

 

 

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat