Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familie problemer

Hej!
Mine forældre er blevet utroligt ubehageligt uvenner. De snakker ikke rigtigt sammen og når de gør så skriger, råber og bander de af lort til.
De er skal skilles pga de 100 problemer som fx min mor siger at han var gift med en anden da de fandt sammen, han er utro, økonomiske problemer, min far siger min mor snakker dårligt om hans side af familien, han mener også at hun vil ødelægge min søsters og mit forhold til ham.
Min søster er semi også uvenner med ham. De snakker ikke, og min far bliver tit sur på min søster da hun stikker meget til ham.
Jeg føler så nu at jeg skal vælge side. Og det kan jeg ikke.
Og så køre tankerne med familiens økonosmiske problemer også i hovedet på mig. Jeg føler heletiden at vi ender på gaden eller noget ligende.
Jeg kan snart ikke mere. Jeg føler at jeg er ved at give op og ramme bunden.
Jeg kan ikke få hjælp fra min familie, da ikke hjælpere og i familien er der ikke andre der blevet skilt. Jeg kaster op pga jeg har eet så dårligt psykisk.
Vær sød at hjælpe mig.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du har skrevet, for jeg kan læse, at det er rigtig svært, at være barn i din familie lige nu. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Jeg kan godt forstå du er ked af, at dine forældre er uvenner. Det er ikke rart, at høre sine forældre skrige og snakke grimt til hinanden. Det er aldrig børnenes ansvar, at tage sig af forældres problemer. Det skal de klare selv. Men jeg kan godt forstå, du synes det er svært, når de ikke er gode til, at håndtere deres problemer.

Da dine forældre skal skilles, og de ikke snakker pænt til hinanden, så vil der måske komme en periode med udfordringer derhjemme. Jeg vil forsøge at give dig nogle råd, til hvordan du kan takle den næste tid bedst muligt, så du og din søster passer godt på jer selv imens.

Skilsmisse gør rigtig mange børn kede af det. Det er forståeligt, da skilsmisse er en meget stor ændring i et barns hverdag. Nogen gange er skilsmisse den bedste løsning for familien, men det er vigtigt, at  passe på sig selv og hinanden imens.

Da dine forældre skal skilles, skal de muligvis bo hver for sig. Det betyder også, at det skal besluttes, hvor du og din søster skal bo. Du har det der hedder initativret. Det betyder at din mening om hvor du vil bo, har betydning for de valg der bliver taget.

Jeg kan også anbefale du kigger forbi vores hjemmeside, hvor der ligge nogle råd til at tackle, når ens forældre skal skilles.

Du skriver, at du ikke har det så godt med dine forældre derhjemme, og at det gør dig psykisk dårlig. Jeg tænker på, om der måske er en voksen, som du kunne snakke med det om? Måske en moster, en venindes mor eller en sød lærer på skolen? Jeg tænker nemlig, at det kunne være godt for dig, at få fortalt hvordan du har det, til en voksen, der ikke bor hjemme ved jer. Måske det ville gøre skoledagen lidt bedre, hvis en sød lærer ved hvordan du har det. Måske en moster eller onkel, kan hjælpe dig med, at tage en snak med dine forældre, om hvordan deres opførsel påvirker dig.

Det er vigtigt, at tale højt om problemerne, når de påvirker en på en dårlig måde. Når man siger det højt, så har andre nemlig mulighed for at hjælpe. Jeg håber rigtig meget, at nogle voksne vil passe på dig, og hjælpe dine forældre med at passe på dig. Du skal vide, der findes også børnenes skilsmissetelefon, hvor man kan få råd og hjælp. Du er ikke alene.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd, og får snakket med en sød voksen, om hvordan du har det. Det er rigtig stærkt af dig, at du søger hjælp, og kæmper for at få tingene til at fungere. Det er en super god evne at have, når man oplever udfordringer gennem livet.

Du er velkommen til at skrive igen. Du kan også SMSé eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat