Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familie problemer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige, der synes du har prøvet alt

Det er rigtig svært, når man som du både har problemer derhjemme og i skolen.

Der er mange i din alder, der er meget kritiske over den måde, deres familie lever på, og over de pligter de har derhjemme. Du har meget fornuftigt prøvet at snakke med din familie om de ting, der går dig på, men de har ikke lyttet til dig. Jeg tænker, at det ikke var let for dig at forsøge at sige det i familien, så du må være blevet både ked af det og skuffet, da du blev afvist.

Når jeg læser om dine skoleproblemer, tænker jeg, at du måske er et af de børn, der ikke trives, fordi du mangler udfordringer. Man er faktisk blevet mere og mere opmærksom på denne gruppe af børn, som tit ikke trives, og nogle steder i Danmark er der oprettet skoler for særligt begavede børn.
Jeg ved ikke, om det er en mulighed for dig, men måske er det værd at undersøge.

Du foreslår selv en kostskole, som løsning på dine problemer, men jeg fornemmer, at du faktisk helst ville blive hjemme i din familie, hvis du kan komme til at trives bedre.

Derfor vil jeg foreslå, at du og evt. dine forældre snakker med din klasselærer om dine trivselsproblemer i skolen og evt. undersøger, om der er mulighed for et skoleskift til en skole, der passer bedre til dig.

Jeg ved godt, at du har skrevet dit brev under ” Familieproblemer ”, men jeg tænker, at hvis du kommer til at trives bedre i skolen, kunne det mon så være, at du ville få mere overskud til at klare det derhjemme?

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat