Brev

Familie

Hvad skal man gøre hvis ens far er sur og gal og slår en hele tiden skal man så tage sig sammen og sige man ikke vil bo ved ham men med sin mor ;(

Dreng, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 10 år

Tusind tak for dit brev. Jeg er ked af at læse, at din far er sur hele tiden og slår dig, og jeg kan godt forstå, at du derfor hellere vil bo hos din mor.

Du spørger, om du skal tage dig sammen og sige det... og jeg tænker, at den tanke er rigtig god, men at det måske kan være svært at sige alene, så måske du kan få en voksen til at hjælpe dig med at få det sagt? Det kan være svært at stå alene med det.

Forældre må ikke slå børn i Danmark, og det vil derfor højst sandsynligt blive taget alvorligt, hvis du fortæller en anden voksen, at din far slår.

Du skriver ikke så meget om din mor, andet end at du gerne vil bo hos hende... Men ville du måske kunne sige det til hende og få hende til at hjælpe dig? Det kan også være en lærer, en nabo, en voksen på fritidshjemmet eller et andet sted, som de er tryg ved, og som du tænker vil kunne hjælpe dig?

Det kan sikkert være svært at få det sagt, men så kan du måske i stedet vise dit brev og vores svar til den voksne? Jeg tænker i hvert fald, at det vil være en rigtig god ide, hvis du kan finde frem til en voksen, der kan støtte og hjælpe dig.

Kan du ikke umiddelbart komme i tanke om en voksen, du kan henvende dig til, er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller logge på BørneChatten, måske rådgiverne kan hjælpe dig med at finde frem til, hvem den voksne kan være... Det er nemlig også en mulighed at henvende sig til sin kommune og få hjælp, men det kan være lidt svært at finde frem til det alene. Alt det vil rådgiverne gerne hjælpe dig med!

Jeg håber, du får hjælp til at finde en løsning, der er god for dig og måske også for din far. Måske din far også kunne have brug for noget hjælp fra andre voksne?

Med venlig hilsen BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat