Kære pige på 10 år,
Det lyder til at du ikke har det godt med det, der sker hos din far og med din papfar.
Det kan være ret hårdt at have to hjem. Hos din mor er tingene på den ene måde. Og hos din far på en anden. Og måske kan du bedre lide den ene måde.
Jeg kan godt forstå, hvis det er hårdt at bo to steder.
Det lyder voldsomt, at din papfar slog hul i væggen, da han skændtes med din mor. Og jeg kan godt forstå, at du bliver bange og ked af det, når det er så voldsomt. Det er ikker ok.
Måske er der derfor, at du er en anden måde hos din mor - når der sker voldsomme ting. Man kan nemlig godt komme til at reagere voldsomt, når der sker voldsomme ting der hjemme. Det påvirker selvfølgelig også dig. Hvad tænker du mon om det?
Ville det være godt at tale med din mor om det. Sig til hende at der er noget vigtigt, du gerne vil tale om. Fortæl hende hvordan du har det. Og at du har lagt mærke til, du er en anden hos hende end hos din far. Måske I sammen kan finde ud af, hvordan det kan blive bedre og trygt at være dig. Du kan jo vise hende brevet her. Der beskriver du det rigtig fint.
Jeg tænker også, at du kunne sige til din far, at du er bange for at gøre noget forkert. Og bange for at han bliver sur. Sådan skal man ikke gå og have det.
Ved du mon hvorfor du har det sådan? Er det fordi du har set ham blive sur? Eller er det fordi du gerne vil være en god pige hele tiden? Eller måske fordi, du ikke ved hvordan han reagerer?
Hvis du synes, det virker svært at skulle tale med din mor og far om det. Kunne du måske tale med en anden voksen om det først? En lærer, en pædagog, eller en fra familien. Den voksne kan også hjælpe dig med at tale med dine forældre om det.
Du må også gerne skrive eller ringe ind til os på 116111, så kan vi snakke mere om det, hvis du har lyst til det?
Jeg håber, at du får talt med en god voksen, så du får det godt.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
