Kære pige på 12 år
Tak for dit brev. Puha, hvor kan jeg godt forstå, at det er svært at være dig for tiden. Det er smadderhårdt, når ens forældre bliver skilt, og det er ekstra hårdt, når man føler, at de ikke lytter til det du siger og føler. Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig, så du måske kan få nogle ideer til, hvad du kan prøve at gøre.
Jeg forstår godt, at du ikke har lyst til at skuffe dem, som du holder allermest af. Men det er ikke dit ansvar. Du skal jo vælge det,der føles bedst for dig, hvad har du bedst med? Det er det du skal sige til dine forældre, og hvis du skal til møde i statsforvaltningen.
Det er jo dine forældre, som har valgt at de skulle skilles, og du kan ikke være to steder på en gang. Men du har mulighed at være hos dem på skift, hvis det er det har det bedst med. Hvad mon du gerne vil?
Måske vil du bare have, at de finder en løsning, da det jo er dem, der er voksne?!
Det kan også være, at du inderst inde har et ønske om, hvor du gerne vil bo - og i så fald skal du sige det, for du har ret til at blive hørt!
Som barn har du også rettigheder. Du har fx en ret, der hedder initiativ ret. Det betyder, at du har ret til at skrive til statsforvaltningen, så din mor og far skal mødes sammen med en rådgiver fra statsforvaltningen. Her skal de snakke om, hvad der er bedst for dig og de skal lytte til din ønsker.
I brevet kan du fx skrive, at du har brug for ro i en periode, og så skrive eller fortælle, hvad der giver dig mest ro. Vil det være en idé?
Du kan læse mere om initiativ retten her, og se om du har lyst til at skrive et brev:
Det kan også være, at du helst vil starte med at tale med dine forældre eller skrive det til dem begge to?
Måske kan du sige det til dem, eller skrive det i et brev. Du har været god til at skrive det i brevet til mig. Måske kan du også bruge det brev til dine forældre?
Du føler at dine lærere ”blander sig hele tiden” og gerne vil have dig til at bo hos din far. Det forstår jeg godt er hårdt. Så har du nemlig ikke noget sted, hvor du har ro og fred til at være dig, ro til at være sammen med dine venner og veninder.
Vil det være en idé at sige til en af lærerne, at det er for meget for dig at de blander sig, at du har brug for fred og ro i skolen. Du kan jo også sige, at du er glad for at de spørger til dig, men at du nok skal komme og sige til, hvis du har brug for at snakke om det med skilsmissen, og om hvordan du har det.
Det kan også være, at I kan aftale en fast dag om ugen, hvor I kort taler om, hvordan du har det. For som du selv siger, så vil lærerne ”bare hjælpe”, men det lyder til, at du desværre har det sådan, når de spørger for meget.
Du kan jo tænke over, om du vil snakke med en af lærerne, hvis du har mod på det? Det kan også være, at det er lettere, hvis du viser dem dit brev til brevkassen og mit svar? Jeg er i hvert fald slet ikke i tvivl om, at det er svært at være dig lige nu..
Jeg håber, at du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre. Hvis du har brug for det, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111, her kan du også høre mere om, at BørneTelefonen kan hjælpe dig med en bisidder ved møderne i Statsforvaltningen.
De allervarmeste hilsner
BørneTelefonen
