Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familie

Hej bb

jeg vil sige tak for hjælpen og jeg synes det er et fantastisk arbejde i laver med at hjælpe folk i nød
 
men nu her til min historie jeg føler mig deprimeret hele tiden fordi min mor er næsten altid sammen med min lillebror som er 1 år eller så er hun sur på min lillesøster og skælder meget ud og jeg er den ældeste og jeg har brug for at have nogle at være sammen med

hver nat så vogner jeg ved 2 tiden og græder og min far arbejder hver dag og om natten for at få nok penge så jeg ser ham ikke tit men jeg skriver med ham

han nok kun fri 1 gang om måneden og når jeg siger til min mor at beg ikke er så meget sammen med hende så begynder jeg at græde og kan ikke stoppe

og når min far er hjemme så skændes de og det ender med min far smadrer noget og går på sit arbejde og arbejder og ikke kommmer hjem og når mig og min mor så blive enige om at vi skal være sammen næste dag ellernoget så glemmer hun det eller ikke har tid hjælp mig plzz

KH den ensomme pige

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år Tak for dine pæne ord til BørneBrevkassen. Nu er det dig, der er i nød og skriver brev, fordi du føler dig ked af det. Jeg kan godt forstå, at det er svært at være dig. Det lyder som om både du og din familie har det svært. Du fortæller om din familie, hvor din far næsten ikke er hjemme og din mor har travlt med at tage sig af dine mindre søskende. Du fortæller også om skænderier mellem dine forældre, og om din mor, der skælder ud og bliver stresset. Så der bliver hverken tid eller omsorg til dig. Det påvirker dig selvfølgelig.  Det er godt, at du har prøvet at snakke med din mor om det, og at hun ved, at du er ked af det. Desværre lyder det til, at din mor ikke har overskud til at gøre noget for dig lige nu, så du bliver mindre ked af det, men måske skulle du alligevel prøve igen at snakke med hende. Du kan evt. vise hende dit brev. Du fortæller, at du skriver sammen med din far. Mon han ved, hvor meget du græder? Hvis ikke, var det måske en idé at fortælle ham det, så han også ved, hvordan familiens situation påvirker dig. Det kunne jo være, at det gør så meget indtryk på din far, at han og din mor vil forsøge at gøre familiens situation bedre. For det er jo deres ansvar, at sørge for, at også du trives. Måske er det kommunen, der skal hjælpe dem, eller måske kan de godt selv ændre noget. Eller måske kan andre - venner eller familie - støtte jer i en periode..? En anden mulighed er, at du f.eks. betror dig til din klasselærer eller en anden person, du har tillid til. Du kan evt. tage dit brev med. Det kan lette dig at få fortalt, hvordan du har det, og din lærer kan snakke med dine forældre og dig om det. Sommetider kan tingene begynde at ændres, hvis der kommer en 3. person med i snakken. Hvis du ikke synes, at det bliver bedre, vil jeg opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, så du kan snakke videre med en rådgiver om det. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen    

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat