Familie

Kære pige på 12 år Tak for dine pæne ord til BørneBrevkassen. Nu er det dig, der er i nød og skriver brev, fordi du føler dig ked af det. Jeg kan godt forstå, at det er svært at være dig. Det lyder som om både du og din familie har det svært. Du fortæller om din familie, hvor din far næsten ikke er hjemme og din mor har travlt med at tage sig af dine mindre søskende. Du fortæller også om skænderier mellem dine forældre, og om din mor, der skælder ud og bliver stresset. Så der bliver hverken tid eller omsorg til dig. Det påvirker dig selvfølgelig.  Det er godt, at du har prøvet at snakke med din mor om det, og at hun ved, at du er ked af det. Desværre lyder det til, at din mor ikke har overskud til at gøre noget for dig lige nu, så du bliver mindre ked af det, men måske skulle du alligevel prøve igen at snakke med hende. Du kan evt. vise hende dit brev. Du fortæller, at du skriver sammen med din far. Mon han ved, hvor meget du græder? Hvis ikke, var det måske en idé at fortælle ham det, så han også ved, hvordan familiens situation påvirker dig. Det kunne jo være, at det gør så meget indtryk på din far, at han og din mor vil forsøge at gøre familiens situation bedre. For det er jo deres ansvar, at sørge for, at også du trives. Måske er det kommunen, der skal hjælpe dem, eller måske kan de godt selv ændre noget. Eller måske kan andre - venner eller familie - støtte jer i en periode..? En anden mulighed er, at du f.eks. betror dig til din klasselærer eller en anden person, du har tillid til. Du kan evt. tage dit brev med. Det kan lette dig at få fortalt, hvordan du har det, og din lærer kan snakke med dine forældre og dig om det. Sommetider kan tingene begynde at ændres, hvis der kommer en 3. person med i snakken. Hvis du ikke synes, at det bliver bedre, vil jeg opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, så du kan snakke videre med en rådgiver om det. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen