Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Familie

Hej brevkasse.
jeg er 12 år og går i 6. klasse. jeg bor i en normal familie med penge stort hus ovs. Jeg er lige startet i en ny 6.klasse her til sommer, alle i klassen er nye og det er en privatskole. jeg går og tit har ondt i maven over at jeg ikke så tit føler mig sådan “Rigtig” elsked, det er lige meget hvor jeg går hen.

der hjemme er det som om min mor somme tider bedre kan lidt mine to små søstre og i skolen er det som om at ingen har lyst til at snakke med mig. jeg har aldrig i haft en bedste veninde, jeg har en bedste veninde nu, men hun går ikke på min nye skole så jeg ser hende kun i weekenden og når jeg så skriver til hende vil hun ikke skrive tilbage føler jeg.

mine søstre råber ad mig og siger til mig jeg er grim og de siger også at min mor ikke elsker mig, det der gør mig mest ked af det er at jeg får at vide af dem at jeg ikke er noget værd. det er rigtig ked af det og det gør mig bange.

DET er vigtigt at i ikke tror mine forældre er voldige og omsorgsvig for sådan er det slet ikke, jeg tror bare det er noget jeg føler.
Kærlige Hilsner en pige på 12 år

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Når jeg læser dit brev, får jeg helt lyst til at sende dig et stort varmt kram...

Du fortæller, at du tit har ondt i maven over, at du ikke føler dig sådan rigtig elsket - både af din familie (mor, far og mindre søstre), dine (gamle ?) veninder og klassekammerater i din nye skole. Er det mon rigtigt forstået..?

Jeg tænker, uden at vide det, at du lyder som en meget følsom pige, der er god til at sætte ord på dine tanker og følelser, og som måske har brug for lidt mere nærhed og kærlighed (især i en tid med skoleskift, nye veninder, afsked med de gamle veninder osv.).

Jeg tænker også, at du har nogen oplevelser og følelser indeni, som du skal lytte til og handle på - for man skal nemlig ikke gå rundt med ondt i maven eller gå rundt og føle sig uelsket. Derfor tænker jeg, at det er rigtig godt, du har skrevet ind til BørneBrevkassen - for jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Mon du har fortalt dine forældre, hvordan du har det..?

Ofte er det nemlig sådan, at andre mennesker (heller ikke ens forældre) ikke kan gætte, hvad man selv går og tænker på, oplever eller føler indeni... Måske ved din mor (og din far) slet ikke, at du somme tider føler, at hun bedre kan lide dine mindre søstre... Og måske ved dine forældre ikke, at dine mindre søstre råber af dig, og fortæller dig, at du ikke er noget værd (det tænker jeg, dine søstre skal have hjælp til af dine forældre med at stoppe – for det er jo slet ikke ok).

Jeg tror, at det måske kunne være en god idé, hvis du prøver at tale med dine forældre – prøver at fortælle dem det, du har fortalt mig – tror du, at du kan det..?

Hvis du synes, det er svært, kunne du måske vise dem dit brev til BørneBrevkassen, jeg tænker nemlig, at du meget fint beskriver, det du synes er svært, og som gør dig ked af det...

Jeg er lidt usikker på, om du har skiftet skole, fordi du havde lyst, eller fordi det var nødvendigt, men måske du også kunne fortælle dine forældre, hvad der er svært i den nye skole. Måske I sammen kunne tage kontakt til en af dine nye lærere..?

Lærerne i skolen skal nemlig ikke kun lære dig at regne, skrive og læse – de skal også støtte og hjælpe elever og klasser, der ikke trives. Alle børn har nemlig ret til et skoleliv, hvor de føler sig set, hørt og respekteret for den de er, og hvor de er glade og trives.

En mulighed kunne også være, at du selv tog kontakt til en af dine lærere... Eller måske en anden voksen du har tillid til? Det kan være en lærer fra din gamle skole, et familiemedlem, en voksen fra din fritidsaktivitet... En voksen du tænker vil lytte til dig, og som vil støtte og hjælpe dig...

Du fortæller også, at du ikke ser din bedste veninde så tit mere, fordi I ikke går i samme klasse – mon det er rigtigt forstået..? Du fortæller, at du har en følelse af, at hun ikke svarer dig, når du skriver til hende...

Har du prøvet at snakke med hende om det..? Måske handler det om, at du savner hende – savner det I havde sammen..? Måske svarer hun ikke (så hurtigt) tilbage, fordi hun har travlt med andre ting i hverdagen – og måske føler du savnet efter hende stærkere end hun savner dig, fordi du ikke har fået nogen nye nære venner i din klasse endnu...

Men tror du ikke, at det måske kommer..? Måske du kunne invitere klassens piger (eller hele klassen) hjem til hygge..? Det kunne evt. være en eftermiddag eller aften (weekend eller hverdag). I kunne måske lave aftensmad sammen, bage, se en film, få dine forældre til at bage en kæmpe stak pandekager til jer, drikke the og varm kakao, kælke..? Tror du, det kunne være en mulighed..?

Og måske du skulle prøve at fortælle din bedste veninde, næste gang du ser hende, hvad det gør ved dig, når hun ikke svarer dig. Måske I sammen kunne lave en aftale om, hvordan I svarer hinanden (på sms, facebook mv.)..?

Til sidst har jeg brug for at sige til dig, at jeg ikke "tror" eller "forestiller" mig alt muligt om dine forældre. Jeg er her for at lytte, give råd og hjælpe dig, når du skriver til BørneBrevkassen.

Du er meget velkommen til at skrive igen... Eller til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller at logge på Børnechatten, hvis du har lyst til at prøve at tale med én af vores dygtige rådgivere der.

Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat