Kære pige på 13 år
Tak for dit brev. Allerførst vil jeg gerne sige, at dit brev bestemt ikke virker rodet. Dit brev giver et meget klart billede af, hvad du føler, når forholdet til din mor er svært. Jeg ved, der er mange andre børn og unge, der lige som dig føler, at det kan være svært derhjemme. Din fortælling om fredag aften er med til at vise, hvad det er, du synes er svært. Det tror jeg, at andre der læser det brev, også vil kunne se og forstå – og nogle vil helt sikkert også kunne genkende det fra deres eget liv. Så tak for det.
Ud fra dit brev får jeg det indtryk, at du er en pige, der gerne vil leve op til din mors forventninger. Jeg kan godt forstå, at det må være hårdt, når du oplever, at din mor går mere op i dine karakterer, end hun går op i dig. Samtidig får jeg også den tanke, at det betyder noget for dig, at din mor tror på dig, selv om du skriver, at du mildt sagt ikke bryder dig om din mor. Er det mon rigtigt?
Jeg kommer også til at tænke på, at det virker som om, du har et godt forhold til din far, hvor du kan tale med ham om dét, der kan være svært. Mon det er en beskrivelse, du kan genkende? Du skriver, at du har skåret i dig selv flere gange, og at du har forsøgt at begå selvmord to gange. Jeg tænker på, om de to ting mon har noget at gøre med dit forhold til din mor?
I mit svar til dig vil jeg prøve at give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre, så du måske kan få det bedre med din mor – og forhåbentlig så også bedre med dig selv. Jeg håber, at det kan hjælpe dig videre.
Jeg synes, det er mega stærkt af dig, at du fortalte din far om dét, der skete den fredag aften mellem din mor og dig. Det fortæller mig, at du i den situation var rigtig god til at bede om hjælp. Du beskriver, hvordan du begyndte at drille din mor for at få hende til at grine, og det får mig til at tænke på, at det virker som om det betyder noget for dig, at din mor er glad. Når du sidder og laver lektier fredag aften, får jeg det indtryk, at du gerne vil gøre det godt i skolen. Det er alt sammen nogle stærke sider, som du måske kan bruge til at gøre dit forhold til din mor bedre.
Du skriver, at en af grundene til, at du ikke får højere karakterer er fordi, du ikke har nogen at søge hjælp hos. Jeg bliver nysgerrig på, hvad det er for en slags hjælp du gerne vil have, og om din mor mon ved, at du gerne vil have hjælp? Jeg tænker på, at det måske kan gøre jeres forhold bedre, hvis din mor forstår, at du gerne vil gøre det godt. Hvordan ville det være, hvis du og din mor satte jer ned for at tale om det? Vil din far mon kunne hjælpe med, at I kunne få en god snak om det? Jeg tænker på, om du ville kunne prøve at aftale med din far, hvad du kunne sige til din mor. Måske kunne det også være en god idé at din far var med til snakken.
En anden mulighed kunne være, at det var noget, I talte om i skolen. Har du mon en god lærer, der ville kunne hjælpe med det? Måske har du allerede fortalt en lærer om, at du ikke synes du får den hjælp, du har brug for. Hvis du ikke har gjort det, kunne det måske hjælpe dig med at få det fortalt til din mor. Nogle gange kan det være en hjælp hvis man, også til andre, har prøvet at sige dét der kan være svært højt. På den måde kan du forberede dig på at tage en snak med din mor.
En anden måde at forberede dig på, kan være at skrive på en liste, hvad du gerne vil have hjælp til. Listen kan du nøjes med at bruge selv, men det kan også være, at du kan vise den til din mor. Måske er det svært at tænke over, hvad du kan skrive på sådan en liste. Hvis du har lyst, kan du ringe til BørneTelefonen. Du kan eventuelt fortælle om svaret på dit brev og bede om hjælp til, hvad du kan skrive på listen. Nummeret til BørneTelefonen er 116111.
Jeg håber, at mine forslag har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre, for at forholdet til din mor bliver bedre. Du har allerede taget det første skridt ved at skrive til BørneTelefonen, og du har i dit brev vist, at du er
god til at søge hjælp og støtte hos andre. Du skal have rigtig meget held og lykke med det.
De bedste tanker fra BørneTelefonen
