Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Facebook beskeder?

Hej,

som så mange andre 14 årige har jeg en Facebook profil hvor jeg ofte skriver med mine venner.

Min far og mor synes ikke at jeg fortæller dem nok om hvad der sker i mit liv, så de har valgt at tage min kode til min facebook, logge ind på den og læse alle mine beskeder…

Jeg synes det er lidt krænkende vdr. mit privatliv. Jeg tør ikke sige det til dem, da jeg er bange for at de bare ville være ligeglade og stadig læse dem.

Hvad skal jeg gøre? Har jeg ret til at stoppe dem?

Jeg håber i kan hjælpe! (:

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er krænkende, når dine forældre logger ind på din facebook og læser dine beskeder. Og jeg vil meget gerne hjælpe dig med nogle ideer til, hvad du måske kan gøre for at få dem til at stoppe.

Som udgangspunkt har dine forældre ikke lov til at logge ind på din facebook og læse dine beskeder. Det handler om det, man kalder ”brevhemmelighed”, som handler om, at alle (også børn) i Danmark er sikret retten til at have sin post og andre beskeder i fred. Dog er der en enkelt undtagelse, der handler om forældreansvaret. Dine forældre har ansvaret for, at du bliver opdraget sikkert, trygt og godt. Det betyder, at hvis dine forældre er bekymrede for, at du er i nogle vanskeligheder, som du ikke selv kan håndtere, så må de som forældre gøre hvad de finder nødvendigt – herunder også læse dine beskeder. Men det er der jo ikke noget, der tyder på, ud fra det, du har skrevet. Derfor må dine forældre ikke logge på din profil og læse dine beskeder.

Du skriver, at du ikke tør sige det til dem, da du er bange for, at de er ligeglade og stadig vil læse dine beskeder. Men måske kunne du alligevel prøve at snakke med dem? Hvis det er svært for dig at skulle starte snakken med dem, kunne du overveje at starte med at skrive et brev til dem. Snakken kan måske handle om, at dine forældre må stole på, at de har opdraget dig ordentligt, så du langt hen ad vejen kan træffe de rigtige beslutninger, og at du vil komme til dem, hvis noget bliver uoverskueligt, og du har brug for deres hjælp. Den kan også handle om, at du har brug for noget privatliv og vil ændre koden til din facebook. Men at du samtidig gerne vil forsøge at fortælle dine forældre lidt mere om, hvad der sker i dit liv – for at berolige dem om, at du er på rette vej.

Jeg håber, du har fået nogle ideer, du har mod til at prøve af. Hvis du har brug for flere ideer, eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at ringe eller skrive.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat