Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Facebook

Hej!

Jeg går i 5 klasse, men skal dog rykke op i 6 klasse, hvor at de fleste er 13 år og det er jo der man må få Facebook,

kender en fra 6 klasse (den jeg skal gå i) og i den klasse har de facebook,

jeg vil rigtig gerne have det men jeg må ikke for mine forældre, fordi jeg er 12

håber i kan hjælpe!

Kh. Pigen som vil have Facebook

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige der gerne vil have Facebook

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have Facebook, når dine nye klassekammerater har det. Ved du hvorfor, du ikke må få Facebook? Det kan være, at dine forældre er bekymrede over noget ved Facebook – fx at du skal få nogle dårlige oplevelser, eller måske vil de gerne følge reglerne, nemlig at man skal være 13 år for at oprette en profil?

Måske du kan starte med at få en snak med dine forældre om nogle regler, som du skal følge, hvis/når du får Facebook eller generelt er på nettet. Her er der nogle råd til, hvordan man skal bruge internettet og sin mobil. Det kan være, du kan se på det sammen med dine forældre.

I kan jo fx lave en regel om, at du og dine forældre sammen kigger på, hvordan du bruger din profil på Facebook. Det kan I fx gøre hver anden dag, så de kan hjælpe dig med, hvordan du bruger det på en god måde.

Du kan måske også tage en snak med din klasselærer i den nye klasse og fortælle om dine tanker omkring Facebook. Måske læreren kan tage en snak med hele klasen omkring Facebook/brug af nettet, ligesom læreren kan tage emnet op på et forældremøde?

Jeg håber, du kan få en god snak med dine forældre, så I kan finde en løsning.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat