Et hårdt liv :(
Hej.
Jeg er en pige på omtrendt tretten år, og syntes livet er svært – jeg skriver både for at fortælle min historie – samt et råb om hjælp.
Det hele startede da jeg skiftede skole – jeg endte på en stor folkeskole… Og gik der i ca. Et år. Det første halve år var fantastisk! Jeg var glad populær venner med de fleste – men der var self jalousi indblandet . Én pige blev jaloux og fik folk til at syntes dårligt om mig. Jeg hørte rygter og alt muligt. – men det var først i slutningen af året at det gik op for mig – at det ‘pigen’ havde gang i var en form for mental mobning. Det tog rigtig rigtig hårdt på mig at hun kunne være så uskyldig…. Jeg droppede ud af skolen og blev hjemme i ca. To måneder. Kort tid efter bliver min far skilt med sin kæreste som jeg har kendt siden jeg var fire år – hun er ligesom en mor for mig. Jeg blev rigtig ked af det 🙁 han valgte hende frem for en anden kvinde der var over 16 år yngre end ham selv. Kort tid efter blev hun gravid – og fødslen er sat til marts … Så der der ikke så lang tid til. Hun er rigtig sød – men det hele har bare lagt sår- især det med mig ‘ex’ bonus mor. Min far blev indlagt med en depression kort tid efter min ‘nye’ bonus mor blev gravid. Han var fraværende og jeg så ham ikke i lang tid. Det påvirkede meget min mor mine brødre og bekendte.” Jeg bor fast hos min mor i øjeblikket” hjemme hos min mor var der rodet vi var alle stresset. Jeg har tre brødre en på 19 år som bor hjemme og ikke laver andet end at side og spille computer. End anden på femten som lige for knap en uge siden fik fem pletter på sin straffeattest, plus en bøde på ca 7.000 kr. Den mindste fylder snart fire – han er søn til min mor og min bonus far. Min mor har en sygdom – hun er depressiv og vil aldrig komme helt af med det – en personligheds forstyrrelse kalder lægerne det. Hun køre lidt i bølger og er lige blevet indlagt igen. Det tager hårdt på alle herhjemme. Jeg er startet på en ny skole og har allerede meget meget fravær. Min lære har fortalt klassen om min situation, og de har taget rigtig godt imod. Plus at jeg er meget usikker og lidt stille efter det der skete med den anden skole – kan jeg stadig godt fungere socialt – det tager bare tid at lukke folk ind. De er rigtig søde, men har bare svært ved at kunne føle mig tilpas i skolen. Jeg bliver rigtig ked af det, når jeg føler at jeg ikke kan være glad for noget som jeg burde?
Jeg føler det svært og stressende i øjeblikket og er bange for at ende i den samme situation som min far og mor – at gå ned med en depression.
Jeg tænker tit på om livet er vært at leve. Og om det overhovedet bliver nemmere. Livet er svært forstår jeg nu.
Jeg har lyst til bare at være væk, ingen til at skulle bekymre mig om, alt sammen bare glemt. Derfor har jeg tænkt med på om det ville være bedst for mig hvis jeg bare forsvandt. Eller om jeg bare skulle være væk i en længere periode….(løbe hjemmefra) har brug for støtte og at vide at jeg ikke er den eneste der har det svært… Ved godt det er ekstremt egoistisk af mig – og jeg undskylder.
M.v.h mig…
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.