Kære pige på 14 år
Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig om, hvad andre vil tænke, hvis de ser dine ar. Det er ikke rart, at vise frem, og svært at fortælle, hvordan de er kommet. Egentlig tror jeg ikke, at der er nogen, der vil se ned på dig. Jeg tror snarere de vil tænke, at det ser ud som om, at du har brug for hjælp, siden du skærer i dig selv. Jeg tror, at det bedste man kan gøre for ikke at blive set ned på er, at tale åbent og ærligt om hvordan man har det, med nogen man kender godt.
Som du skriver, kan cutting være en måde at aflede sine tanker på. Der er også mange der cutter, fordi de gerne vil gøre omverdenen opmærksom på, at de har det svært, og har brug for hjælp.
Hvis man har brug for at aflede sine tanker ved hjælp af cutting, kan det være et tegn på, at man går og kæmper med noget, som man har brug for at få snakket om. Der er mange, der ligesom du oplever, at det kan være rigtig svært at holde op med at cutte, og at det på et tidspunkt ikke gør ondt at gøre det længere. Det er bare ikke en god måde at løse problemer eller aflede tanker. Jeg tror, det ville være rigtig godt for dig, at tale med dine nære og en professionel om cuttingen. Så du kan få hjælp til de tanker, du prøver at aflede. Derved vil det også blive lettere for dig at stoppe med at cutte, så du kan undgå at få flere ar på din krop. Hvad tænker du om den idé?
Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, at fortælle dine forældre om cuttingen. Det lyder som om, at det fylder rigtig meget for dig, og jeg tror, det ville være en stor lettelse, at få det sagt. Du kan starte med at fortælle eller skrive det til en anden voksen, som du er tryg ved. Det kunne fx være en sød lærer, en moster, mormor eller en anden i din familie. Den voksne kunne så hjælpe dig med at fortælle det til dine forældre.Det kan også være, at det gør det lidt nemmere at skrive eller vise dine forældre det brev, du har skrevet til brevkassen?
Når du har fået sagt det til nogle voksne, kan de (både dine forældre, lærer og andre) får rådgivning hos www.selvskade.dk - det er gratis og du/I kan være anonyme. Eller ringe til lægen for at finde ud af hvilke former for hjælp, du kan få. Det kan fx være nogle samtaler hos en psykolog med de tanker, du går med.
Når du begynder at fortælle om cuttingen vil du nok opleve, at det bliver lettere at fortælle andre om. Hvis nogen spørger til dine ar, vil du kunne svare hvorfor du har dem. Jeg tror andre mennesker vil have stor respekt for din ærlighed omkring det, og også, at du gør noget for at holde op med det.
Jeg håber, du får taget det næste skridt og får talt med dine forældre. Så du ikke behøver at skjule din krop derhjemme og få hjælp til tankerne.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
