Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er så træt, og selvmord ligner den eneste løsning.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tusind tak for dit brev, hvor du har været rigtig god til at beskrive hvordan du har det. Det lyder som, om du har nogle rigtige svære tanker og følelser både i forhold til selvmordstanker og til spiseforstyrrelse. Jeg vil prøve, at give dig nogle råd til hvad du kan gøre, så du kan få noget hjælp.

Det er ikke meningen, at du skal gå rundt med selvmordstanker! Jeg bliver rigtig bekymret for dig, når du skriver at du allerede har prøvet at begå selvmord og at du har tanker om at gøre det igen. Du har nogle dejlige venner, som virker til at lytte til dig og passe på dig. Mon der er et par af dine venner, som vil støtte dig i at få talt med en voksen. 

Selvom de voksne ikke helt har lyttet til, hvordan du har det - så er det vigtigt at du får fortalt om det. Derfor tænker jeg, at det er rigtig vigtigt for dig, at du finder en voksen, som du tror kan hjælpe dig. Mon du har en i tankerne? Det kunne være en voksen på din skole - din lærer, en pædagog, AKT læreren, skolepsykologen eller en helt anden, måske i din familie. Du kan du vise det brev, du har skrevet til os og måske også mit svar? 

Hvis man har en spiseforstyrrelse er det meget svært at slippe alle tankerne og kontrollen omkring mad. Du skriver, at du synes det er føles klamt at spise. Måske føles rart og godt, når du selv kontrollerer hvad du spiser eller hvad du ikke spiser? Mange med en spiseforstyrrelse, kan være bange for at skulle give kontrollen fra sig, derfor kan man have en følelse af, at man ikke vil have hjælp. Det er en del af spiseforstyrrelsen – husk det. Netop derfor går en spiseforstyrrelse ikke bare over - og du skal ikke kæmpe med det alene.

Jeg vil råde dig til at tage til din læge. Lægen vil nok foreslå, at du får nogle samtaler med en psykolog og måske også en diætist. Psykologen vil hjælpe dig med at finde ud af, hvordan spiseforstyrrelsen har udviklet sig, og vil også kunne hjælpe dig med at komme ud af den igen. Diætisten vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er normalt og sundt at spise.

Det kan simpelthen være så svært at gå til lægen, og jeg ved, at sygdommen arbejder meget imod det. Men det er bare så vigtigt, at du er stærk, så du kan få noget hjælp.

Der er selvfølgelig også altid den mulighed, at du kan få rådgivning om spiseforstyrrelse hos: http://www.lmsos.dk/   eller ringe ind til os på 116111.

Der sidder der altid en sød voksen, der er klar til at lytte og snakke med dig, som også kan hjælpe dig videre med hvad du kan gøre.

Mange kram fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat