Brev

er mine forældre grunden til at jeg måske har en depression?

Hej
Jeg er en pige på 14, og jeg tror jeg har depression. Jeg har taget flere forskellige teste og de siger allesammen, at jeg har svær depression. Det fik mig, til at tænke på hvad det kunne skyldes.

Jeg bliver mobbet i skole, hvilket nok er 50% en del af hvorfor jeg måske har depression, men den anden 50%, tror jeg skyldes min forældre.
allerede fra en ung alder, blev jeg tvunget til ting jeg ikke ville, som gymnastik og svømning. jeg har også altid været det “sorte får”.
jeg er midte barnet, og jeg føler de ikke gider mig. min søster som er 5 minutter yngre end mig, har altid været god til gymnastik, så derfor har hun også været tyndre end mig. min store søster er god i skole, hvilket min forældre elsker.

jeg får altid og vide, at jeg skal til a tabe mig eller, jeg skal fokusere mere på skolen. min far og jeg kan ikke enes, og jeg føler mig usikker og ubehalig når jeg er sammen med ham. han hår slået mig før, og har truet mig med, at smide mig ud af huset, fordi jeg sagde ham i mod. jeg er kun 14. hver gang jeg siger noget, skal han komme op og diskutere. det mest om min vægt eller kost, men det kan også være ligegyldige ting som vis jeg ikke ryder op efter mig selv.

jeg ved ikke hvordan jeg skal få sagt til mine forældre, at jeg måske har depression, fordi jeg er bange for de ikke gider og gøre noget ved det ,eller de glemmer det. det er sket før nemmelig.
hvad skal jeg gøre?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Der er ikke noget værre end at føle, at man er det sorte får i familien. Det får én til at føle, at man ikke er god nok; at man er forkert og uønsket.

De følelser er vigtige at tage alvorligt. Derfor synes jeg, at du skal fortælle dine forældre, at du har en oplevelse af, at de bedre kan lide dine søstre end dig.

Jeg tror ikke, at det er sådan, de har det. Men hvis du føler det sådan, så skal de have det at vide. Det er vigtigt, at de er opmærksomme på, at de skal give dig mere positiv anerkendelse og opmærksomhed. Det har du brug for. 

Man behøver ikke at være god i skolen eller til gymnastik for at være god nok.

Jeg er sikker på, at du kan en masse ting, men lige nu føler du, at det kun er skolen og gymnastik, man skal være god til for at være god nok. Er det rigtigt?  

Hvis det er svært at få øje på, hvad du er god til, vil jeg foreslå dig, at du skriver en liste over alle de ting, du ved, du er god til. Og den må gerne rumme de allermindste ting som fx at gå ud med skraldet, rydde op på værelset, huske fødselsdage eller andre småting.
Og så skal du skrive, hvad der gør dig glad derhjemme – generelt de ting, der er gode i din familie.

Hvis du er bange for, at dine forældre ikke tager dig alvorlig, så vil jeg anbefale dig, at du taler med din klasselærer eller en anden voksen på skolen. Det er nemlig sådan, at skolen har pligt til at hjælpe, når en elev ikke trives. Også når det handler om hjemmesituationen.
Hvis der er mistanke om, at du har en depression, så skal skolen også reagere med det samme.

Til det vil jeg dog sige, at de test, man selv kan tage på nettet, er utroværdige. De er ikke videnskabelige eller grundige nok.
Der skal en læge eller psykolog til at stille sådan en diagnose.

Man kan finde så meget skidt på nettet, der ikke hjælper det fjerneste. Tværtimod kan det gøre det hele meget værre, fordi man lader nettet sætte én i bås. Det må du endelig ikke gøre.

Hvis du er bange for, om du har en depression, så skal du have en tid hos lægen, så du kan tale med en fagperson om, hvordan du har det.

Angående din hjemmesituation, så går det ikke, at du skal være bange for din far. Han må ikke slå dig. Det er ulovligt.
Og det er godt nok heller ikke særlig smart at true med at smide dig ud.

Bare rolig, din far kan ikke bare smide dig ud. Han har pligt til at forsørge alle sine børn og sikre sig, at de trives og har det godt, til de fylder 18 år.

Jeg synes, at det lyder som om, at der er nogle ting i din familie, som ikke helt fungerer, og som der er brug for hjælp til at få løst.
Når din far bliver aggressiv og siger sådanne ting, så er der formodentlig noget, han har svært ved at håndtere af én eller anden grund. Og det går bl.a. udover dig. Det er ikke i orden.

Kan du tale fortroligt med din mor?
Hvis du kan dét, vil jeg råde dig til at tale med hende om tingene. Altså alle de ting, du har skrevet i dette brev.

Hvis du er bange for ham, og din mor ikke tager det alvorligt, så kan du også vælge at fortælle dét til din klasselærer. Det er nemlig vigtigt, at du ikke går og holder det for dig selv.

Når man går med tingene selv uden at få hjælp, så bliver man efterhånden spist op indefra. Det betyder, at man bliver mere og mere trist og frustreret. Og når man har det sådan, vil det efterhånden gå mere og mere udover ens trivsel.
Man føler sig mindre og mindre værd, man mister måske appetitten, man kan måske ikke koncentrere sig i skolen, man bliver mere og mere indadvendt og så videre.

Det bliver en ond cirkel, så den proces skal du have stoppet, inden den kommer for godt i gang. Derfor skal du have talt med nogen om det, så du kan få hjælp.

Hvis det er svært at få det sagt mundtligt, så kunne du måske skrive et brev til dine forældre. Du kunne fx bruge en del af dét, du har skrevet herind. På den måde får du mulighed for at “tale ud” uden at blive afbrudt, og du ved også, at du får sagt det hele. Det synes jeg, at du skal overveje!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat